Alle opslag

De forskellige typer faktureringsprogrammer

Et faktureringsprogram er ikke bare et faktureringsprogram, selvom at det godt kan virke sådan. Der findes flere forskellige faktureringsprogrammer, som alle opfylder nogle forskellige behov. Vi har i denne artikel, samlet de typer faktureringsprogrammer der er, så du kan vælge det rigtige til din virksomhed.

Der er mange faktureringsprogrammer

Faktureringsprogrammer gør det nemmere at sende og lave fakturaer, tilbud, følgesedler og andre vigtige dokumenter. Dog er der flere og flere faktureringsprogrammer, der også gør det muligt at holde styr på udgifter og indtægter samt se regnskabsrapporter.

Nogle faktureringsprogrammer installeres på en enkelt enhed, eksempelvis en computer, hvor at andre faktureringsprogrammer ligger i skyen, hvilket gør det muligt at tilgå programmet fra flere enheder. Der er fordele og ulemper ved de fleste faktureringsprogrammer, og derfor vil vi nu gå igennem dem.

Et online faktureringsprogram

Vi bevæger os mere og mere ind i en tid, hvor alt skal ligge online, så man altid kan tilgå sine ting. Et online faktureringsprogram lagrer al data i skyen, så det kun kræver en enhed og en internetforbindelse for at kunne tilgå programmet.

Det gør det muligt at undgå store stakke med regninger, fakturaer og andre bilag. I et online faktureringsprogram uploades alle disse til programmet, hvor de bliver opbevaret sikkert. Opbevaring af bilagene sikrer også, at ingen bilag forsvinder.

De fleste online faktureringsprogrammer har også udviklet apps. Det giver en endnu mere fleksibel mulighed for at fakturere på farten, og få klaret faktureringen uden at det kræver, at man sidder foran computeren. Appen vil blive synkroniseret med computeren eller de andre enheder, så du altid har den nyeste version af dit regnskab ved hånden.

Mange virksomheder har en revisor tilknyttet for at sikre, at al bogføring sker korrekt. Online faktureringsprogrammer giver muligheden for at invitere sin revisor, så revisoren kan tilgå regnskabet online. Normalt kræver det stort arbejde at indsamle og videregive de vigtige dokumenter til revisoren, men det tager kun få sekunder at give revisoren adgang til regnskabet.

Et offline faktureringsprogram

Et offline faktureringsprogram installeres oftest på én enhed, som typisk er en computer. Det betyder, at al information gemmes på computeren og altså ikke i skyen som ved et online faktureringsprogram. Derudover bruger mange enten Word eller Excel til at oprette fakturaer, tilbud og andre dokumenter. Et faktureringsprogram kan noget andet end Word og Excel kan.

Det er muligt at oprette de fleste bilag i et offline faktureringsprogram. Hvis der oprettes en faktura, gemmes filen på computeren, hvorefter man skal sende fakturaen afsted i et eksternt mailprogram eller printe den ud. Også hele regnskaber og andre bevægelser på ens konto kan ses i sådan et program.

Offline faktureringsprogram kræver mere tid

I og med at dataen kun gemmes på computeren og ikke i skyen, er der også en vis risiko, hvis computeren en dag går død. Hvis ikke der er taget en backup af computeren, så vil hele regnskabet og alle fakturaerne være væk. Derfor skal man huske at sørge for at lave en sikkerhedskopi, hvis et offline faktureringsprogram vælges.

Konsekvenserne ved et mistet regnskab kan være store, da bogføringsloven kræver, at al regnskabsrelateret materiale gemmes i 5 år. Man kan få en bøde eller anden straf, hvis det ikke overholdes.

Hvad er forskellen på et online og et offline faktureringsprogram?

Der hvor et offline og et online faktureringsprogram adskiller sig er på, hvordan dataen bliver opbevaret. Dataen i et online faktureringsprogram bliver lagret i skyen, hvor at dataen i et offline faktureringsprogram bliver lagret på en enhed.

Det giver en større fleksibilitet, hvis man har et online faktureringsprogram, da man her kan tilgå programmet fra flere enheder. Derimod kan man ved et offline faktureringsprogram kun bruge programmet på den enhed, hvor programmet er installeret. Det betyder også, at hvis man ønsker at bruge en anden enhed til ens fakturering, skal man manuelt flytte dataen, hvilket kan være utroligt tidskrævende.

Et online faktureringsprogram gør det også muligt at bruge programmet i flere browsere og på flere enheder. Typisk bliver et offline faktureringsprogram udviklet specifikt til én kompatibel enhed, hvilket gør det mere begrænset.

Et faktureringsprogram på computeren

Hvis man vælger et faktureringsprogram til computeren, kan det enten være et offline eller et online program. I og med at de fleste har en god og stabil internetforbindelse, vil det for mange være at foretrække, at man vælger et faktureringsprogram på computeren, som kan tilgås online.

Vælger man netop et online faktureringsprogram til computeren, vil det være muligt også at bruge andre enheder end bare computeren. Dette fører mig videre til den næste type faktureringsprogram.

Et faktureringsprogram på flere enheder

Et faktureringsprogram på flere enheder installeres ikke blot på computeren, men ligger online som gør det muligt også at bruge programmet på en mobil eller tablet. Dog er det også muligt at have et offline program installeret på flere enheder, men så vil der ikke blive synkroniseret mellem de forskellige enheder.

Debitoors faktureringsprogram kan bruges på flere enheder, og al data lagres i skyen. Det gør, at al data vil være synkroniseret på tværs af enheder, så det altid er de nyeste tal, du kan se. Derudover har vi udviklet en app til både Android og iOS, hvilket gør det muligt at bruge en anden enhed end blot computeren.

Online faktureringsprogrammer kan bruges på flere enheder og dataen opbevares sikkert i skyen

Det er ofte sådan, at den tilhørende app vil indeholde færre og mindre komplekse funktioner end den funktion, man kan bruge på computeren. Dog er det de mest basale og nødvendige funktioner, der kan tilgås direkte fra appen.

Faktureringsprogram til Windows

Windows er en af de mest udbredte styresytemer i verden, hvilket også betyder at langt de fleste faktureringsprogrammer er Windows kompatible. Det gælder både for online samt offline faktureringsprogrammer.

Når man skal downloade et offline faktureringsprogram, vil man oftest have muligheden for at downloade Windows versionen. Hvis man bruger et online faktureringsprogram er det også højst sandsynligt, at det kan tilgås fra en Windows enhed. Med et online faktureringsprogram bruges der blot en browser, og man kan hente flere forskellige browsere ned på Windows.

Faktureringsprogram til Mac

Mac er også en af de mest udbredte styresystemer i verden, og derfor fungerer mange faktureringsprogrammer også på Mac. Igen ved Mac er det også muligt at bruge både online og offline programmer, da Mac som sagt er ret udbredt.

Dog vil der stadig være nogle ældre programmer, der ikke er mulige at bruge på Mac, da de simpelthen kun er udviklet til Windows. Hos Debitoor kan man bruge sit online faktureringsprogram på den enhed, som man ønsker.

Faktureringsprogram til Linux

For nogle kan Linux være et ukendt styresystem, da det ikke er nær så udbredt i Danmark, som det er i andre lande. Linux gør det muligt selv at tilpasse systemet på den måde, som man ønsker. Oftest bruges Linux af programmører, der har god erfaring med ændring af styresystemer.

Som udgangspunkt kan Linux køre de fleste programmer, især hvis der er tale om et online faktureringsprogram. Hvis man ønsker at downloade et offline faktureringsprogram ned på en computer, hvor styresystemet er Linux, skal man downloade en version af programmet, som er tilpasset til Linux.

Man kan med andre ord ikke downloade en Windows eller Mac version ned på en enhed, hvor Linux er styresystemet. Dette gælder i øvrigt for alle styresystemer.

Hvilket faktureringsprogram skal du vælge?

Vi har nu gennemgået de forskellige faktureringsprogrammer, det er muligt at benytte sig af. Dog er det er svært at svare på, hvilket faktureringsprogram man skal vælge, da det afhænger af, hvilke behov man har, samt hvilken enhed man har til rådighed.

Dog vil det være godt at vælge et online faktureringsprogram, da det har to store fordele: Al data bliver lagret sikkert i skyen, og det er muligt at bruge programmet på flere enheder. Det er nogle funktioner, som et offline program ikke giver en.

Debitoor er et online faktureringsprogram, der opbevarer din data sikkert i skyen, giver dig mulighed for at sende fakturaer, tilbud og mange andre regnskabsfunktioner. Se alle Debitoors funktioner inden du beslutter dig for at prøve det af.

Amalie
Skrevet af
17 juni 2020