Tidsbegrænset tilbud: Få 25% rabat det første år på alle planer fra i dag og frem til 8. december. Brug rabatkoden: VINTER19

Guide til små virksomheder

Dit fakturerings- og regnskabsprogram

Hvordan kan man gøre bogføring overskueligt?

Langt de fleste selvstændige står selv for bogføringen, da der oftest ikke er midler til at have en bogholder ansat i opstarten. Mange selvstændige ser deres virksomhed som deres hjertebarn. Derfor er det helt essentielt, at alle selvstændige forstår, hvordan bogføringen kan gribes an, men ikke mindst hvordan man kan gøre bogføring overskuelig, så virksomheden kan fortsætte.

Gør bogføring til en vane

For det første er det vigtigt, at man får gjort bogføring til en vane. Her er det en god ide, hvis man i virksomheden sætter en fast dag af til bogføring. På den måde ved man præcis, hvornår man skal bogføre, og hvornår man ikke skal.

Det er svært at sige, hvor ofte man bør sætte sig ned og se på regnskabet, men tommelfingerreglen er, at man bør gøre det, når der ca. er bilag og posteringer til en hel dags arbejde.

Hvis der ofte bliver sendt fakturaer, betalt regninger eller hvis der generelt er en stor pengestrøm, vil det betyde, at man måske bør have en ugentlig bogføringsdag. Det er langt mere overskueligt, hvis man bogfører løbende, så virksomheden ikke pludselig skal bogføre gamle bilag. Derudover er det også et krav fra bogføringsloven, at regnskabet løbende er opdateret.

Hold orden i bilag

Nøglen til en overskuelig bogføringsproces hænger sammen med orden i bilagene. Hver faktura, tilbud, rykker eller kvittering skal gemmes og indgå som en del af bogføringen, og som følge af bogføringsloven skal alle bilag opbevares i minimum 5 år.

Her gælder det også om at finde ud af, hvordan man bedst opbevarer sine bilag. Nogle foretrækker at have dem i kasser, imens at andre hellere vil scanne dem ind. Det er op til hver enkelt at finde et system, der fungerer bedst for virksomheden.

Som bruger af Debitoor regnskabsprogram, kan der til hver en postering vedhæftes et bilag således, at bilag og postering altid kan findes samme sted. Med Debitoors app kan man tage et billede og vedhæfte bilaget direkte fra telefonen.

Billede af en udgift der faar et bilag i Debitoors app

Opsøg hjælp og rådgivning

Medmindre man er bogføringens svar på supermand, vil der være spørgsmål, der dukker op, når man giver sig i kast med bogføringen - og det er ganske normalt!

Der kan opstå spørgsmål omkring, hvordan et regnskabsår afsluttes, eller hvad en faktura skal indeholde. Her er internettet din bedste ven, da internettet bugner af artikler, hvor du kan blive klogere på de emner, der driller dig. Man kan finde svar på rigtig meget, hvis man bare kaster sig ud i søgningen.

Er det derimod et spørgsmål, der omhandler særlige forhold i din virksomhed, kan det være svært at finde svaret på internettet. Her har du to mulilgheder: at opsøge en revisor eller en bogholder.

Opsøg hjælp og rådgivning hos en revisor eller en bogholder

En revisor og en bogholder varetager forskellige opgaver, og derfor er det vigtigt at vide, hvornår man skal vælge en revisor eller en bogholder. Kort sagt kan du søge hjælp hos en revisor, hvis du mangler rådgivning omkring generel udarbejdelse af regnskabet, vigtige deadlines, eller hvis du eksempelvis vil fusionere din virksomhed.

Har du derimod brug for hjælp til den daglige bogføring, og har eksempelvis spørgsmål til hvordan man udbetaler løn, er det en bogholder man skal kontakte.

Giv posteringerne en god beskrivelse

Som selvstændig er det også vigtigt at have et overblik over, hvad der er af udgifter. Det er derfor nødvændigt at have styr på alle udgifter, og dertilhørende bilag, således at man hurtigt kan se, hvor mange penge der eksempelvis bruges på markedsføring eller materialer.

Uden at have styr på udgifterne, kan man heller ikke vide, om virksomheden skaber et overskud eller ej.

Saml bogføringen i ét regnskabsprogram

Vejen til en mere overskuelig bogføring går gennem et regnskabsprogram, da alt her er samlet ét sted. Bogføring bliver pludselig meget mere overskueligt, når de forskellige dokumenter ikke befinder sig forskellige steder. Når den ugentlige eller månedlige bogføringsdag kommer, skal man blot bruge sine bilag og sit regnskabsprogram som værktøj.

Ved at have et regnskabsprogram der ligger i skyen, har man også mulighed for at holde sin bogføring ved lige imens man er på farten. Det kan være en stor fordel for dem, der finder det mere overskueligt at bogføre en post straks efter, at den har fundet sted.

Debitoor regnskabsprogram tilbyder, at virksomheder kan samle både regnskab og fakturering i ét program, hvilket gør hele bogføringen langt nemmere og overskueligt.