Tidsbegrænset tilbud: Få 25% rabat det første år på alle planer fra i dag og frem til 8. december. Brug rabatkoden: VINTER19

Guide til små virksomheder

Dit fakturerings- og regnskabsprogram

Hvilken type virksomhed skal jeg starte?

Der er mange forskellige måder at drive sin virksomhed på, og det er vigtigt at sætte sig ind i, hvilken virksomhedsform, der vil passe bedst. Man skal bl.a. overveje, om man vil drive virksomheden alene, hvor stor en risiko man vil tage og ikke mindst, hvor stor en kapital man har til rådighed.

To mænder der sidder og skal vælge, hvilken type virksomhed de skal vælge

Disse er blot nogle af de mange spørgsmål, man skal overveje, før man beslutter sig for, hvilken type virksomhed man vil drive. I denne artikel vil følgende virksomhedsformer blive gennemgået:

  • Personlig ejet mindre virksomhed
  • Enkeltmandsvirksomhed
  • Anpartsselskab
  • Interessentskab
  • Aktieselskab

Den opmærksomme læser vil vide, at der også findes en sjette virksomhedsform (iværksætterselskab), men da den bliver afskaffet fra april 2021, og ikke længere er mulig at oprette, vil den ikke blive gennemgået.

Personlig ejet mindre virksomhed

I en personlig ejet mindre virksomhed er der kun én enkelt ejer, og ejeren kan kun være en fysisk person. Det kan altså ikke være et selskab, der er ejeren af virksomheden.

Der er ikke noget kapitalkrav, når man vil starte en personlig ejet mindre virksomhed. Der er dog et meget væsentlig krav, som en personlig ejet mindre virksomhed skal overholde: der må ikke omsættes for over 50.000 kr.

Ejeren i virksomheden hæfter personligt for virksomheden. Det betyder, at hvis ejeren står tilbage med ubetalte regninger, skal de betales af penge fra egne lommer. De aktiver der måtte være i virksomheden tilhører til hver en tid ejeren.

Med tiden skal der foretages beslutninger i virksomheden, og i en personlig ejet mindre virksomhed er det ejeren alene, der foretager de beslutninger. Der er intet krav til, at der skal være en bestyrelse i virksomheden.

I en personlig ejet mindre virksomhed er der et krav til, at virksomheden foretager bogføring. Det betyder, at alle penge der strømmer ind og ud af virksomheden skal kunne dokumenteres.

Hvorfor vælge eller fravælge en personlig mindre ejet virksomhed?

Den største grund til at vælge at drive en personlig ejet mindre virksomhed er, at man ikke har i sinde at omsætte for mere end 50.000 kr. i løbet af et år. Det kan være, at man vil have en lille hobbyvirksomhed, og derfor ikke vil arbejde fuld tid i virksomheden, at man vælger denne type virksomhed.

En anden grund til at vælge denne virksomhedsform kan også være, at man er ene ejer og derudover er den eneste, der arbejder i virksomheden. Nogle foretrækker netop at drive virksomhed alene frem for med andre. For at starte virksomheden, skal man ikke have en bestemt mængde kapital, hvilket kan være en fordel, hvis man vil have en hurtig opstart.

Desuden er der langt fra de samme bogføringskrav, som der er til de andre selskaber, hvilket gør virksomhedsformen meget nem at gå til.

Grunden til ikke at vælge en personlig ejet mindre virksomhed kan være, at man regner med at omsætte for mere end 50.000 kr., og rent faktisk ønsker at investere meget tid i sin virksomhed. Hvis dette er ønsket bør man altså ikke vælge denne virksomhedsform, da man derfor vil opleve begrænsninger.

Det kan også være, at man ikke ønsker at hæfte personligt for gælden, der måtte opstå i virksomheden, hvilket er en god grund til at vælge en anden virksomhedsform.

Enkeltmandsvirksomhed

I en enkeltmandsvirksomhed er der også kun én ejer, og igen her skal ejeren være en fysisk person, og altså ikke et selskab.

For at starte en enkeltmandsvirksomhed er der intet kapitalkrav, hvilket betyder at stifteren ikke skal bruge et bestemt beløb for at komme i gang.

Ligesom i en personlig ejet mindre virksomhed hæfter ejeren i en enkeltmandsvirksomhed også personligt. Det vil altså sige, at hvis virksomheden går konkurs, står ejeren tilbage med de regninger, der måtte være. Kreditorerne kan opkræve de manglende penge fra ejeren direkte, hvilket kan have store konsekvenser for ejerens privatøkonomi.

Beslutningerne i en enkeltmandsvirksomhed bliver også taget af ejeren alene, ligesom det sker i en personlig ejet mindre virksomhed. Igen her er der ikke noget krav til, at der skal være en bestyrelse.

Det er et krav til enkeltmandsvirksomheder, at der foretages bogføring.

Hvorfor vælge eller fravælge en enkeltmandsvirksomhed?

En af de store fordele ved at drive et enkeltmandsvirksomhed er, at der ikke er nær så mange krav, der skal overholdes, hvis man sammenligner med de krav, som selskaberne skal overholde. Der er altså færre regler og love, der skal overholdes, hvilket gør virksomhedsformen attraktiv for mange selvstændige. I og med at der ikke er noget kapitalkrav, kan virksomheden hurtigt blive stablet på benene.

Mange ser også en fordel i, at der i en enkeltmandsvirksomhed kun skal være en enkelt ejer. Man bliver derfor selv herre i egen virksomhed, og skal ikke diskutere beslutninger med andre end en selv.

En af ulemperne ved et enkeltmandsvirksomhed er, at ejeren ene og alene hæfter for gælden i virksomheden, hvilket kan have store konsekvenser for ejerens økonomi. Det er nemlig sådan, at der ikke vil være nogen klar skillelinje mellem ejerens ‘privatøkonomi’ og ‘virksomhedens økonomi’.

Nogle af de ejere, der får succes med deres enkeltmandsvirksomhed vælger at omdanne virksomheden til et selskab senere hen for netop ikke at skulle hæfte personligt.

Anpartsselskab

I et anpartsselskab skal der som minimum være en ejer, men det ses oftest, at der er to eller flere, der deles om ejerskabet. Modsat en personlig ejet mindre virksomhed og en enkeltmandsvirksomhed, kan ejerne i et anpartsselskab både være fysiske personer men også selskaber.

For at starte et anpartsselskab kræver det, at ejeren eller ejerne har 40.000 kr. i startkapital. De 40.000 kr. kan udgøre kontanter, men også aktiver der har en værdi. Førhen var kapitalkravet på 50.000 kr., men efter at selskabsformen iværksætterselskaber blev afskaffet, valgte man at sænke kapitalkravet til et anpartsselskab i stedet.

I et anpartsselskab hæfter hver ejer for det beløb, som de har kastet i virksomheden. Man kan derfor ikke hæfte for sin medejers andel. I den forbindelse er det vigtigt i begyndelsen af stiftelsen at angive, hvor meget man hver især har kastet i virksomheden.

Der er ikke noget krav til, at et anpartsselskab skal have en bestyrelse, men virksomheden kan sagtens oprette en alligevel.

Ligesom de to foregående virksomhedsformer, skal der også bogføres i et anpartsselskab.

Hvorfor vælge eller fravælge et anpartsselskab?

En af de store fordele ved et anpartsselskab er, at du som ejer ikke kan risikere, at miste dine egne personlige værdier, hvis virksomheden kommer til at skylde penge. Du kan højest skulle betale det beløb, der er kastet i virksomheden.

Nogen ser også en fordel i, at man er flere om at dele ejerskabet. Det kan have som fordel, at man ikke står med byrden alene, men kan dele arbejdet med en anden og hermed også dele startkapitalen.

En af ulemperne er, at man minimum skal have 40.000 kr. for at kunne starte virksomheden, hvilket for nogen kan være et højt beløb. Derudover er et anpartsselskab underlagt flere love og regler der gør, at der er væsentlig flere administrative ting, der skal holdes styr på.

Interessentskab

Når man driver et interessentskab, skal der være minimum 2 ejere, og ejerne kan både være fysiske personer og selskaber.

Ligesom ved en personlig ejet mindre virksomhed og en enkeltmandsvirksomhed er der ved stiftelsen af et interessentskab heller ikke noget kapitalkrav.

Hæftelsen i et interessentskab er ret væsentlig at påpege, da det er lidt specielt. Det er nemlig sådan, at alle ejere hæfter for gælden ligeligt. Det kan betyde, at en ejer kommer til at hænge på hele gælden, hvis virksomheden går konkurs. Det lyder, at der hæftes personligt, solidarisk og ubegrænset.

I et interessentskab er der ikke noget krav til, at virksomheden skal have en bestyrelse.

Hertil er der et krav om, at der skal bogføres i alle interessentskaber.

Hvorfor vælge eller fravælge et interessentskab?

En af fordelene ved at vælge et interessentskab er, at man kan være flere ejere, mens der samtidig ikke er et kapitalkrav. Virksomhedsformen er altså god til dem, der gerne vil dele ejerskabet med andre, men samtidig ikke har en stor kapital til at begynde med.

Modsat et anpartsselskab er interessentskaber ikke underlagt så mange love, hvilket gør det lettere at håndtere administrativt.

Den klart største ulempe ved denne virksomhedsform, er den måde der hæftes på i virksomheden. I og med, at der hæftes personligt, solidarisk og ubegrænset, kan det have store konsekvenser for den enkelte ejer, hvis der kommer gæld i virksomheden eller, hvis virksomheden går konkurs. Netop denne ulempe er en af de største grunde til, at selvstændige fravælger denne virksomhedsform.

Selskabsformen er nem at stifte, hvilket har ført til, at mange har stiftet et interessentskab uden at kende til de konsekvenser, det kunne få. Det har givet mange ejere problemer senere hen, når den ene ejer ikke har haft midler til at betale sin del af gælden.

Aktieselskab

I et aktieselskab skal der bare være én enkelt ejere, men der kan sagtens være flere. Igen her er det muligt for både fysiske personer og selskaber at være ejere.

Aktieselskaber har det højeste krav til kapitalen, hvilket betyder at man skal bruge en startkapital på 400.000 kr. for at oprettet et aktieselskab. Netop den høje kapital er grunden til, at det for det meste er veletablerede virksomheder, der senere hen bliver til aktieselskaber.

Ligesom i et anpartsselskab hæfter hver ejer for det beløb, som der er kastet i virksomheden. Den ene ejer kan altså ikke komme til at hæfte for hele gælden, men skal kun hæfte for sin egen del.

Modsat de allerede nævnte virksomhedsformer er der i et aktieselskab krav til, at der skal udformes enten en bestyrelse og en direktion eller et tilsynsråd og en direktion.

Et aktieselskab skal til hver en tid bogføre alle aktiviteter i virksomheden, og bogføringen skal være up-to-date til enhver tid.

Hvorfor vælge eller fravælge et aktieselskab?

Det er en fordel, at der kun hæftes for det beløb, der er kastet i virksomheden, hvilket igen gør, at ejernes privatøkonomi er adskilt fra virksomhedens økonomi.

Det er også en anden fordel, at man netop ved et kapitalkrav på 400.000 kr., kan tiltrække en større interesse fra mulige samarbejdspartnere. Ved at andre kan se, at der er kastet så mange penge i virksomheden, kan det styrke troværdigheden til virksomheden.

En ulempe kan være det store kapitalkrav på 400.000 kr., da det for mange mennesker, er rigtig mange penge. Det sætter derfor en stor begrænsning for, hvem der har økonomisk mulighed for at starte et aktieselskab.