Få 25% rabat på alle planer det første år, når du køber et abonnement inden 27. september 2020.

Brug rabatkoden:SEPTEMBER20

Guide til små virksomheder

Dit fakturerings- og regnskabsprogram

Skab en balance mellem arbejdsliv og privatliv

Som selvstændig kan det være enormt svært at adskille arbejdslivet fra privatlivet, da begge dele fylder meget i bevidstheden. Det er vigtigt at skabe en balance mellem arbejds- og privatliv, da det kan få konsekvenser for begge dele, hvis balancen ikke opnås.

Billede af en vægt der balancerer privatliv og arbejdsliv

Der er en masse ting, du kan gøre for at få skabt balancen uden, at du går på kompromis med det private eller din virksomhed. Vi har samlet de bedst tips og tricks til dig i denne artikel, så du bedst muligt kan drive din virksomhed fremover.

Hvad er en balance mellem arbejdsliv og privatliv?

Mennesker er meget forskellige, og derfor er der også forskellige svar på, hvornår en person synes, at de har skabt en balance mellem arbejdet og det private. Der findes overordnet to typer mennesker: dem der lever for at arbejde, og dem der arbejder for at leve.

Den første type, altså dem der lever for at arbejde, har typisk sværere ved at lade arbejdet ligge, når de kommer hjem, eller når computeren slukkes på hjemmekontoret. Derfor har de oftest en ujævn balance, hvor arbejdslivet klart vejer mest. Modsat er der den anden type, hvor personen arbejder for at leve, som har væsentlig nemmere ved at lade arbejde være arbejde lige så snart, at arbejdsdagen er ovre.

Lige meget hvilken af de to typer du er, kan du få gavn af at læse denne guide - alle kan vel lære noget!

Hvorfor er en balance mellem arbejdsliv og privatliv vigtigt?

Det er enormt vigtigt at skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv, da undersøgelser viser, at det at opnå balancen har mange fordele.

Du bliver mere nærværende

En af de helt grundlæggende fordele ved at skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv er, at du bliver langt mere nærværende i øjeblikket. Hvis du eksempelvis aftaler med dig selv, at du arbejder fra 8-16, så er du i de 8 timer fuld fokuseret på dit arbejde, og er derfor langt mere nærværende i de opgaver du løser.

Hvis du i din arbejdstid begynder at handle ind eller ordne andre private ting, så udviskes grænsen mellem det private og arbejdet, og du bliver derfor mindre nærværende.

Den ekstra nærvær kan specielt komme din familie eller venner til gode, da det betyder, at når du er sammen med dem, skal du ikke besvare opkald eller mails. Når du har samvær med dem, er du langt mere nærværende i øjeblikket.

Du bliver langt mere produktiv

I forlængelse af, at du bliver langt mere nærværende, fordi du har fokus på én ting af gangen, så gør det dig samtidig mere produktiv. Hvis du fordyber dig i en arbejdsopgave af gangen, uden at blive afbrudt af private ting, så bliver opgaven også lavet bedre og hurtigere, end hvis du blev afbrudt.

Ved at være mere produktiv i kortere tid af gangen, undgår du også at blive udbrændt. Hvis du formår at skabe klare rammer for, hvornår du arbejder, og hvornår du ikke gør, får du højst sandsynligt også et bedre resultat i den anden ende.

Følelsen af at du har opnået meget i løbet af en arbejdsdag, kan gøre at du glæder dig til at komme tilbage og arbejde dagen efter, og du får altså også en større glæde til dit arbejde end før.

Du passer på dit helbred

Din hjerne og din krop er to af dine allervigtigste redskaber, og det er derfor vigtigt, at du passer på dem og dig selv. Hvis dit hoved og krop aldrig får en pause fra arbejdet, så kan du i værste fald blive ramt af stress eller andre fysiske og psykiske sygdomme.

Stress, dårlig søvn og dårlig kost er alle resultatet af en hverdag, hvor personen ikke passer på sig selv, og får den hvile og pauser, som kroppen har brug for.

Tips til en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv

Nu ved du, hvorfor det er utrolig vigtigt at skabe den magiske balance mellem arbejdslivet og privatlivet, og vi vil nu give dig vores bedste råd til, hvordan du kan opnå det.

Et billede der viser, hvordan man kan skabe en balance mellem arbejdslivet og privatlivet

Sæt klare retningslinjer

Det første skridt mod en balanceret hverdag er at aftale med dig selv, hvornår du arbejder. Nogen foretrækker at komme i gang tidligt om morgenen, hvor at andre hellere vil gå i gang senere. Tidspunktet er op til dig selv, bare det ikke ligger samtidig med private ting.

Nogle personer arbejder på kontor imens, at andre arbejder hjemme, men lige meget hvad, er det vigtigt, at du ikke arbejder uden for det tidsrum, du har aftalt. Det kan dog være svært ikke at tage et opkald, der handler om virksomheden uden for arbejdstiden. Prøv derfor at begræns det så meget, du nu kan.

Hvis du arbejder hjemme, kan denne guide om at arbejde hjemmefra være ret så hjælpsom, og den kan også hjælpe med at skabe nogle klare retningslinjer for, hvornår du arbejder, og hvornår du ikke gør.

Lær at sige nej

Når man er selvstændig, og måske er den eneste i virksomheden, kan det være svært at sige nej. Der kan løbende opstå muligheder for at indgå en handel med en kunde, men du må huske på, at du langt fra kan sige ja til alt, der byder sig.

Ved at lære at sige nej til møder, arrangementer eller andre ting, passer du også på dig selv, og sørger for at du ikke får alt for meget at se til. Prioter derfor hvilke ting du vil deltage i, og sig nej til dem der ikke er værdiskabende for dig eller din virksomhed.

Hertil er det også vigtigt, at du siger nej til nogle af dine kunders ønsker, hvis det ikke er noget, du kan imødekomme uden at bruge ekstra kræfter. Kunden kan sagtens forstå, hvis du siger, at du ikke kan imødekomme alle deres behov - man kommer langt med blot at være ærlig.

Overvej om du har brug for hjælp

Som selvstændig erhvervsdrivende varetager man typisk alle opgaver selv, hvilket kan være hårdt i længden. Alle de forskellige opgaver der er i en virksomhed, er ikke nødvendigvis nogen, som ejeren selv kan håndtere bedst muligt. Derfor kan det være en god ide at tænke over, hvilke områder en ekstra hånd kunne være behjælpelig.

Det kan eksempelvis være, hvis du ikke er så god og effektiv, når det kommer til fakturering eller bogføring. Så kan det være, at der er brug for hjælp fra en revisor, der kan tage presset og frigive en masse tid, så du får tid til andre dele af virksomheden. En revisor kan hjælpe med mange forskellige ting, og kan oftest spare virksomheder for en masse tid og ikke mindst penge.

Hav dine prioriteringer i orden

Det der er allervigtigst for, at din virksomhed kan køre rundt er, at du har det godt. Derfor er det vigtigt, at du i din travle hverdag sætter tid af til dig selv og på den måde arbejder på dit eget ve og vel.

Prioritering af en selv kan for mange være helt nederst på prioriteringslisten, men desværre ses det oftere og oftere, at iværksættere ikke tager sig tid til at arbejde på sig selv. Derfor skal du finde ud af, hvad der giver dig energi - og her må det altså ikke være at arbejde.

Det kan eksempelvis være, at du får energi af at cykle en tur, male eller ved at lægge et puslespil. Lige meget hvad der giver dig energi, så er det vigtigt, at du sætter tid af til det. Ligesom du planlægger møder og andre arbejdsrelaterede opgaver, bør du også sætte din egen tid til dig selv ind i din kalender.