Ordbog
Debitoors Regnskabsordbog
Delfaktura

Delfaktura - Hvad er en delfaktura?

En delfaktura er en faktura, der bliver delt op over flere fakturaer i stedet for én.

Med Debitoor Faktureringsprogram er det nemt at lave og sende en faktura afsted til kunderne. Du skal blot udfylde informationerne, da fakturaskabelonen indeholder, hvad en faktura skal indeholde.

Hvornår skal jeg sende en delfaktura?

En delfaktura bliver ofte brugt, når en vare eller ydelse skal leveres over flere gange, og at betalingen derfor sker løbende. Det kan også være, når varen eller ydelsen har en høj pris, og kunden ønsker at betale løbende.

I andre tilfælde kan det være fordi, at produktionen af en vis vare tager lang tid, og at virksomheden derfor ønsker, at kunden betaler løbende, så virksomheden ikke selv har for mange penge ude og svømme.

Brug en delfaktura i forbindelse med forudbetaling

Som nævnt så kan det være en god ide at lave en delfaktura, hvis virksomheden eller kunden ønsker at opdele betalingen i flere dele. En forudbetaling sker før varen eller ydelsen leveres, og finder oftest sted, når der er tale om noget specielt til lige præcis dén kunde, og noget der altså ikke kan videresælges uden videre.

Når der netop er tale om en forudbetaling, sikrer virksomheden sig også, at de får en andel af det endelige beløb, inden den endelige faktura sendes. På den måde kan virksomheden også sikre sig bedre mod et økonomisk tab.

Når man laver en forudbetaling, så kan det også gå under navnet a conto betaling.

Hvad indeholder en delfaktura?

En delfaktura indeholder det samme som en almindelig faktura, og kravene er altså ikke mindre til en delfaktura, end det er til en "fuld" faktura.

En delfaktura indeholder følgende:

  • En titel på fakturaen (der skal stadig stå 'Faktura', selvom at det er en delfaktura)
  • Fakturanummer
  • Fakturadato
  • Forfaldsdato
  • Hvem fakturaen er til
  • Hvem fakturaen er fra
  • Hvad fakturaen indeholder af varer/ydelser
  • Subtotal
  • Moms
  • Total

Hvordan laver jeg en delfaktura i Debitoor?

Du laver en delfaktura på samme måde, som når du vil sende en almindelig faktura. I Debitoor fungerer det på følgende måde:

  1. Log ind på din Debitoor konto
  2. Klik på 'Ny' oppe i højre hjørne og vælg 'Faktura'
  3. Du skal nu indtaste informationer på kunden, og hvornår fakturaen skal betales
  4. Derefter skal du udfylde fakturaen med de nødvendige vareoplysninger
  5. Når det er gjort, skal du klikke på 'Godkend'
  6. For at sende fakturaen skal du klikke på 'Send', hvor du skal indtaste kundens email og afslutte ved at klikke på 'Send' igen

Du har nu sendt første del af din faktura!

Vi værdsætter dit privatliv

Når du tilgår denne hjemmeside, eller bruger nogen af vores mobile apps, indsamler vi muligvis informationer såsom standard detaljer og identifikationer for at bruge det til marketing eller statistiske formål. Du kan give samtykke til disse formål ved at angive dine preferencer nedenfor. Hvis du foretrækker at fravælge dette, kan du alternativt nægte at give samtykke. Vær venligst opmærksom på at noget information stadig kan blive tilbageholdt af din browser, da det er krævende for, at siden kan fungere.