Ordbog
Debitoors Regnskabsordbog
Investering

Investering - Hvad er en investering?

En investering er, når der kastes penge efter noget, som man forventer bliver mere værd efter noget tid.

Hold styr på din virksomheds finanser med Debitoor Regnskabsprogram og send en faktura allerede i dag.

Investeringer forbindes oftest med penge, men man kan også investere tid i noget, som man forventer giver en høj værdi senere. En investering i enten tid eller penge sker med et ønske om, at investeringen en dag vil give pote, og man altså har lavet en fortjeneste på investeringen.

Hvorfor lave en investering?

Som nævnt bør man lave en investering, hvis man har et ønske om, at ens penge skal blive mere værd i fremtiden. Ved at lave en investering tager man et valg om, at man vil have mere ud af sine penge, og at man ikke ønsker, at ens penge bliver mindre værd. Det er typisk sådan, at penge generelt mister værdi over tid grundet inflationen. Netop derfor foretager folk en investering.

Der er dog også en risiko ved at lave en investering, da det ikke er sikkert, at investeringen giver et godt afkast. Pengene kan også ende med at blive mindre værd, end de ville have været, hvis pengene var blevet på kontoen. Normalvis vil man kunne lave en risikoanalyse på ting, der kan påvirke en virksomhed negativt, men det er svært at vurdere risikoen på alle investeringer.

Hvad kan man investere i?

Når man skal investere, kan man investere i aktier og obligationer. En aktie er en ejerandel i et aktieselskab, og man køber sig hermed i en en del af virksomheden med sin investering. En obligation er derimod et lån, som der gives til den pågældende investering.

Man investerer typisk i virksomheder, men det er ikke ligegyldigt, hvad man investerer i. Det er nemlig sådan med investeringer, at der er nogle investeringer, der er mere sikre end andre. Hvis en investering er forholdsvis sikker er det fordi, at der er nogle omstændigheder, der gør, at det er forholdsvist sikkert, at investeringen giver et afkast.

Det er dog ikke kun virksomheder, man kan investere i. Nogen mennesker investerer bl.a. i kunst, møbler eller ejendomme, da de tror på, at værdien vil blive øget gennem årene.

Hvordan kan man lave en investering?

Der er overordnet tre måder at lave en investering på:

  1. Man kan stå for det hele selv
  2. Man kan tage kontakt til en investeringsforening som kan hjælpe
  3. En kombination af de to ovenstående muligheder

Den første mulighed kræver, at personen der ønsker en investering tilegner sig meget viden om emnet. Her skal personen følge investeringsmarkedet tæt og have en stor mængde viden. Hvis der ikke er tilegnet nogen viden om investeringer, vil det være meget svært at investere, og risikoen for at investeringen slår fejl er stor.

Hvis man er ny på området, eller bare ikke ønsker at sidde med beslutningen selv, er det en god ide at kontakte en investeringsforening, som kan hjælpe. Her sidder der folk, der har helt styr på investeringer, og som derfor vil varetage investeringerne for en. Det er også muligt at indgå i et samarbejde med en investeringsforening, så du selv kan være med indover de investeringer, der foretages.

Hvad er risikoen ved at lave en investering?

Det er svært at sige, hvad risikoen er ved at lave en investering, da det i bund og grund handler om, hvad der investeres i. Inden for investeringer taler man om tre former for risikoprofiler, der er med til at vise, hvordan du kan investere dine penge. Der er: lav risikovilje, mellem risikovilje og høj risikovilje.

Man har en lav risikovilje, hvis man ikke ønsker de store kursudsving, og hvis man blot ønsker et lille afkast. Man har en mellem risikovilje, hvis man ønsker en nogenlunde stabil kurs, men ikke skræmmes af mindre udsving og enkelte investeringer med høj risiko. Man har en høj risikovilje, hvis mange gerne vil tage chancer og ønsker et højt afkast.

Derfor skal man gøre op med sig selv, hvor meget risiko man er villig til at tage, når man vil investere i noget. En god ide er at tilegne dig selv en smule viden om emnet til at starte med, og så tage kontakt til en investeringsforening som kan hjælpe dig i gang. Ofte kan man få hjælp og rådgivning i sin egen bank. Derudover findes der mange, der kan rådgive om investeringer.