Debitoor Regnskabsordbog

Økonomiske begreber forklaret på en simpel og letforståelig måde

Artikler om begreber inden for bogføring og regnskab

  1. Konkurs
  2. AM-bidrag
  3. A-skat
  4. Virksomhedsformer
  5. Overskud
  6. Bilag
  7. Holdingselskab

Iværksætterselskab - Hvad er et iværksætterselskab?

Et iværksætterselskab, også kendt som IVS, er et selskab, der kan opstartes fra 1 krone og op til 49.999 kroner.

For at få et overblik over din virksomheds regnskab kan du med fordel benytte dig af Debitoor regnskabsprogram. Afprøv programmet gratis i 7 dage.

Det koster 670 kr. at stifte et iværksætterselskab på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Hvis ikke man vil oprette sit I/S over nettet, koster det 2.150 kr. at gøre det via brev eller email.

Et iværksætterselskab kan også fungere som et holdingselskab.

Krav for opstart af iværksætterselskaber

Erhvervsstyrelsen har opsat en række krav for iværksætterselskaber, og de ser ud som følgende:

  • Indskud mellem 1 kr. og 49.999 kr.
  • Selskabet skal årligt opspare mindst 25% af virksomhedens overskud
  • Skal have en direktion
  • Kan have én eller flere ejere
  • Kræver vedtægter
  • Kræver stiftelsesdokument
  • Selskabets vedtægter skal som bilag
  • “IVS” eller “iværksætterselskab” skal indgå i virksomhedsnavnet

Det er et krav for iværksætterselskaber at opspare minimum 25% af overskuddet, hvorefter de kan få muligheden for at blive et ApS selskab. Det kan de blive når de har 40.000 kr i selskabskapital. Der skal også oprettes en ejerbog således, at myndighederne kan se, hvem der ejer hvad i virksomheden.

Hvordan bogføres der i et iværksætterselskab?

Iværksætterselskaber er underlagt årsregnskabsloven, og skal hermed offentliggøre sit regnskab, og indsende det til Erhvervsstyrelsen.

En revisor skal som udgangspunkt ikke revidere regnskabet.

Hvordan hæfter ejerne i et iværksætterselskab?

I et iværksætterselskab hæfter ejerne kun for det, de har skudt ind i virksomheden. Man kan som ejer her maksimum hæfte for 49.999 kr, og man går hermed ikke personlig konkurs, hvis virksomheden gør det.

Hvordan beskattes der i et iværksætterselskab?

Hvis der skabes et overskud i selskabet, skal der betales selskabsskat af overskuddet. Der skal betales udbytteskat, hvis ejerne får et udbytte af overskuddet. Afslutningsvis, hvis en medarbejder får udbetalt løn, skal der betales A-skat samt et AM-bidrag af denne løn. Man kan se nærmere på disse satser på Skatteministeriets hjemmeside.

Hvilke andre former for virksomhedstyper findes der?

Udover iværksætterselskab findes der også andre virksomhedsformer. De mest almindelige er:

  • Aktieselskab (A/S): Et selskab med mindst én ejer, og hvor der er et kapitalkrav på 400.000 kr.
  • Anpartsselskab (ApS): Et selskab som kan have en eller flere ejere, og som kræver et kapitalindskud på mindst 40.000 kr.
  • Enkeltmandsvirksomhed: Et selskab som kun har én ejer, og hvor der ikke er et kapitalkrav.
  • Interessentskab (I/S): Et selskab som har to eller flere ejere, og hvor der ikke er et kapitalkrav.
  • Personligt ejet mindre virksomhed (PMV): Et selskab som kun har én ejer, og hvor der ikke er et kapitalkrav.