Debitoor Regnskabsordbog

Økonomiske begreber forklaret på en simpel og letforståelig måde

Artikler om begreber inden for bogføring og regnskab

  1. Momsrapport
  2. Udgift
  3. Indtægt
  4. Omsætning
  5. Virksomhedsformer
  6. Personlig ejet mindre virksomhed

Moms - Hvad er moms?

Moms er en afgift til staten, som bliver indsamlet fra kunderne, der betaler 25% af salgsprisen oveni.

Du kan nemt holde styr på, hvor meget moms du skal betale med Debitoor regnskabsprogram. Programmet registrerer selv, hvor meget moms, der skal betales.

Moms bliver delt op i to dele: Købsmoms og salgsmoms. Den indgående moms er købsmoms, og udgående moms er salgsmoms.

Hvem skal betale moms?

Som udgangspunkt er alle virksomheder forpligtet til at indbetale moms. Visse brancher såsom sundhedssektoren og uddannelsessektoren er dog fritaget fra moms.

Hvis en virksomhed er momsregistreret, skal virksomheden indberette moms. Virksomheden skal momsregistreres, hvis:

  • Virksomheden har en omsætning, der overstiger 50.000 kr. Over en periode på 1 år
  • Virksomheden modtager betaling for en ydelse eller en vare

Momsen skal indbetales til SKAT, og virksomheden skal momsregistreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En virksomhedsform, som ikke er momsregistreret er personlig ejet mindre virksomhed, da der omsættes for under 50.000 kr. årligt.

Hvordan indberetter man moms?

Al indberetning og betaling af moms sker på SKAT’s hjemmeside. Virksomheden skal logge ind på “TastSelv Erhverv”, og ved login kan der i højre side vælges fanen “moms”.

I Debitoor regnskabsprogram opdateres momsrapporten løbende. Hver gang du opretter en udgift eller har en indtægt, reguleres momsrapporten. På den måde kan du hele tiden følge med i, hvor meget moms der skal betales.

Hvor ofte skal man indberette moms?

Momsen skal indberettes til SKAT, men det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvor ofte det skal indberettes. En virksomhed betaler enten moms hver måned, hvert kvartal eller hvert halve år. Hvor ofte din virksomhed skal indberette moms kan du se her:

Hver måned: Hvis virksomheden har en omsætning på over 50 mio. Kr, skal der indberettes moms hver måned. Ved afslutning af afregningsperioden har virksomheden 1 måned til at indberette og betale.

Hvert kvartal: Hvis virksomheden har en omsætning på mellem 5 mio. Kr og 50 mio. Kr, skal der indberettes moms hvert kvartal. Ved afslutning af afregningsperioden har virksomheden 1,5 måned til at indberette og betale.

Hvert halve år: Hvis en virksomhed har en omsætning på under 5 mio, kan der indberettes moms hvert halve år. Hvis en virksomhed lige er startet op, skal virksomheden de første 18 måneder, indberette moms hvert kvartal. Efterfølgende skal virksomheden godkendes til at indberette halvårligt. Ved afslutning af afregningsperioden har virksomheden 3 måneder til at indberette og betale.

Hvis virksomhederne ikke overholder fristerne for indberetning og betaling af moms, koster det 800 kr. I gebyr, da SKAT foretager et skøn af momsen.

Hvordan bogføres moms?

Når moms skal bogføres deler man regnskabet op i to dele:

  • Indgående moms (købsmoms): Det er den moms, der er på de varer, der bliver købt til virksomheden.
  • Udgående moms (salgsmoms): Det er den moms, der er på de varer, der bliver solgt fra virksomheden til kunder.

Både den indgående moms og den udgående moms registreres automatisk i Debitoor regnskabsprogram. En vigtig del, når der skal bogføres moms er, at der også bogføres, når momsen er betalt. Momsen kan bogføres med få klik, ved at følge disse trin:

  1. Log ind på din Debitoor konto
  2. Tryk på fanen "Rapporter"
  3. Tryk på fanen "Moms"
  4. Tryk på det blå felt, hvor der står "Indberet moms"
  5. Du bliver ført til SKAT's hjemmeside, hvor du indtaster de nødvændige informationer
  6. Efter indberetningen, kan du trykke på "Marker som indberettet"