Debitoor Regnskabsordbog

Økonomiske begreber forklaret på en simpel og letforståelig måde

Artikler om begreber inden for bogføring og regnskab

  1. CVR-nummer
  2. AM-bidrag
  3. Virksomhedsformer

SE-nummer - Hvad er et SE-nummer?

Et SE-nummer er et nummer, som bliver brugt til at identificere virksomheder. SE-nummer står for Stamregistret for Erhvervsdrivende.

Som virksomhedsejer kan du samle regnskab og fakturering i ét program. Debitoor regnskabsprogram giver dig de første 7 dage gratis.

Selvom CVR-nummeret kom til i 1999, bruges SE-nummeret stadig. CVR-nummeret er det nummer, som primært bruges i dag, når virksomheder skal identificeres. Det betyder dog ikke, at SE-nummeret er uden betydning den dag idag.

I dag bruges CVR-nummeret til at indberette skat, moms og betale AM-bidrag, hvor at det førhen var SE-nummerets opgave.

Hvad bliver et SE-nummer brugt til?

Selvom SE-numre mere eller mindre er blevet erstattet af CVR-numre, bliver det stadig brugt. Virksomheder benytter sig ofte af SE-numre, hvis de har undervirksomheder, som er tilknyttet hovedvirksomheden. Det er vigtigt at vide, at et SE-nummer ikke kan stå alene, da det altid vil blive knyttet til CVR-nummeret.

Hvis du har flere SE-numre, og hermed også flere virksomheder knyttet til dit CVR-nummer, skal der hvert år ske regnskabsaflæggelse for hver tilknyttet virksomhed. Så selvom, at undervirksomhederne er knyttet til en hovedvirksomhed, kræver hver virksomhed altså sit eget regnskab. Det, at der skal laves separate regnskaber, betyder også at moms og skat skal indberettes separat.

Du skal se det sådan, at CVR-nummeret er virksomhedens hovednummer, og det nummer som primært bruges. Det kan dog være brugbart at få et eller flere SE-numre, hvis virksomheden har flere forskellige arbejdsområder.

Hvordan får man et SE-nummer?

Du får et SE-nummer ved at gå ind på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, som er samme sted, hvor du får et CVR-nummer.

Her logger du ind med din Nem-Id, hvorefter du så kan søge om et SE-nummer.

Hvem kan få et SE-nummer?

Du kan kun få et SE-nummer, hvis du i forvejen har registreret din virksomhed, og derfor har et CVR-nummer. Hvis du derimod ikke har et CVR-nummer bør få et.

Du kan altså få et SE-nummer, hvis du har én af følgende virksomhedsformer:

  • Enkeltmandsvirksomhed
  • Personlig ejet mindre virksomhed
  • Anpartsselskab
  • Aktieselskab
  • Interessentskab
  • Iværksætterselskab