Tidsbegrænset tilbud: Få 25% rabat det første år på alle planer fra i dag og frem til 8. december. Brug rabatkoden: VINTER19

Ordbog
Debitoors Regnskabsordbog
Selskabsskat

Selskabsskat - Hvad er selskabsskat?

Selskabsskat er den skat, som virksomheder i Danmark betaler af det overskud, virksomhederne laver.

Har du en virksomhed, der betaler selskabsskat, kan du styre virksomhedens regnskab og fakturering med hjælp fra Debitoor regnskabsprogram. Prøv gratis i 7 dage.

Virksomheder er forpligtet til at betale SKAT af overskuddet ligesom, at personer i Danmark skal betale SKAT deres indtægt, penge fra staten osv., som bliver udbetalt hver måned.

Hvert år reguleres satsen, som virksomheder skal betale i SKAT, og i 2018 var selskabsskatten på 22%. Det betyder, at skattepligtige virksomheder i Danmark skal betale 22% af overskuddet i SKAT.

Hvem skal betale selskabsskat?

Det er de fleste virksomheder, der er forpligtet til at betale selskabsskat, men det afhænger dog af, hvilken virksomhedsform der er tale om.

Man kan dele virksomhedsformerne op i to:

  • Virksomheder, hvor overskuddet anses som en personlig indkomst, og der derfor betales personskat
  • Virksomheder, hvor overskuddet ikke anses som en personlig indkomst, og der derfor betales selskabsskat

I første kategori er der virksomhedsformerne: Personlig ejet mindre virksomhed, enkeltmandsvirksomhed og interessentskaber. I anden kategori er der virksomhedsformerne: anpartsselskab, aktieselskab og iværksætterselskaber.

Forskellen er altså blot, at overskuddet hos de første virksomhedsformer anses som en personlig indkomst for ejerne, og derfor bliver ejerne beskattet på samme måde som andre lønmodtagere.

Lad os tage et eksempel:

Det vil altså sige, at hvis Bjarne ejer en enkeltmandsvirksomhed, der laver 565.000 kr. i overskud i 2018, vil de 565.000 kr. anses som Bjarnes personlige indkomst. Den indkomst bliver beskattet af personskatten ligesom, hvis Bjarne var almindelig lønmodtager.

På den anden side, hvis Bjarne ejede et anpartsselskab, og samtidig lavede 565.000 kr. i overskud, ville de 565.000 kr. blive anset som virksomhedens overskud. Derfor skal de 565.000 kr. beskattes af selskabsskatten.

Hvorfor betaler virksomheder selskabsskat?

Virksomheder betaler selskabsskat af samme grund, som danskere betaler personskat. Begge parter betaler SKAT for at det danske velfærdssamfund kan fortsætte. Hvis virksomheder ikke betaler selskabsskat, vil der mangle mange milliarder i det samlede regnskab.

Virksomhederne er altså med til at sørge for, at alle kan få gratis lægehjælp og gratis uddannelse.

Kan selskabsskatten ændres fra år til år?

Hvert år bestemmer staten, hvad selskabsskatten skal være på, så taksten kan sagtens ændres fra år til år. Siden 2014 er selskabsskatten faldet fra 25% til de 22%, som det er i dag.

Den primære grund til dette fald var, at staten ville gøre det mere eftertragtet for iværksættere at starte en virksomhed op. Virksomheder bliver ofte mere tiltrukket, hvis der er flere penge at tjene i sidste ende. En lavere selskabsskat giver et større udbetalt overskud.

En anden grund til at selskabsskatten er blevet sænket gradvist er, at staten ville gøre Danmark mere konkurrencedygtige i forhold til andre lande. Danmark kunne på den måde tiltrække nye investeringer og mere arbejdskraft ved at sænke selskabsskatten.

Hvordan beregnes selskabsskatten?

Det er ret simpelt, når en selskabsskat skal beregnes. Man tager virksomhedens samlede overskud og tager 22% af det, og de 22% vil så udgøre selskabsskatten.

Eksempelvis har virksomheden Birger & Søn ApS i 2017 et samlet overskud på 800.000 kr. Det overskud er virksomheden forpligtet til at betale selskabsskat af. Selskabsskatten er på 22%, og derfor skal virksomheden betale 176.000 kr. i virksomhedsskat.