Din guide til moms

Moms er et stort og vigtigt emne, når man er selvstændig, men vi ved også godt, at det kan være uoverskueligt for nogle at indsamle al den rette viden. Derfor har vi gjort det nemt for dig og samlet alt det vigtigste inden for moms i denne guide, så du forhåbentlig er lidt klogere, når du når ned i bunden.

Moms er som sagt et stort emne, der rummer utrolig mange informationer, og derfor vil denne guide komme omkring følgende emner:

• Hvad er moms?
• Momsafregning
• Momsfritagelse
• Momsindberetning
• Momsrapport
• Momsregistrering

Du behøver ikke læse hele guiden, hvis du allerede har vis viden om moms eller indberetning, så du kan sagtens bare springe rundt, som det passer dig.

Hvad er moms?

Kort fortalt er moms en afgift, som der betales til staten. Afgiften er på 25%, så 25% af varen/ydelsens pris bliver betalt til staten.

Der er to former for moms: indgående moms og udgående moms, men med så meget andet, har kært barn mange navne. Derfor bliver indgående moms også kaldt for købsmoms og udgående moms bliver kaldt for salgsmoms.

Når man køber en vare, så betaler man selvsagt også 25% i moms. Enten kan varens pris være inkl. moms eller eksl. moms, men lige meget hvad så betaler man momsen.

Efter at have købt varen så får man den pågældende moms ind i virksomheden, da momsen følger varen. Indgående moms er altså den moms, der kommer ind i virksomheden. Modsat så kommer momsen ud af virksomheden, når man sælger en vare eller ydelse, og derfor kaldes det for udgående moms.

Der er en række varer og ydelser, som man ikke betaler moms af. Det er blandt andet forsinkringer eller flyrejser som er fritaget for moms.

Hvordan afregner man moms?

Grunden til at både indgående og udgående moms er særlig vigtige at have styr på er, at man bruger de to momstyper for at afregne sin moms. Moms er en afgift, der tilhører staten, og derfor skal man som virksomhed ikke tjene penge på moms.

Derfor skal virksomheder betale moms tilbage, hvis de har fået mere moms ind i virksomheden, end der er kommet ud af virksomheden. Omvendt skal virksomheder have tilbagebetalt moms, hvis der er gået mere moms ud af virksomheden end ind i virksomheden.

Momsafregning går ud på at finde ud af, om der er moms tilgode eller ej.

Lad os tage et eksempel:

Josefines Armbånd ApS har i 2019 haft en indgående moms på 130.000 kr. og udgående moms på 140.000 kr. Det betyder, at Josefines Armbånd ApS har mere udgående moms end indgående, og derfor skal der betales 10.000 kr. i moms tilbage til staten.

Omvendt hvis Josefine ApS havde haft en indgående moms på 150.000 kr. og stadig udgående moms på 140.000 kr., så skulle virksomheden have 10.000 kr. tilbagebetalt fra staten.

Hvordan fungerer momsindberetning?

Når man har fundet ud af, hvor meget indgående og udgående moms man har, så kommer man til selve momsindberetningen. En indberetning er, når man angiver sin indgående og udgående moms til Skattestyrelsen, så man kan finde ud af, om der skal moms tilbage eller ej.

Man skal derfor logge ind på TastSelv, hvor man skal indtaste den indgående moms i ét af felterne og den udgående moms i den anden. Hvor ofte man skal lave en momsindberetning afhænger af, hvor stor en omsætning virksomheden har.

Fordelingen af hvor ofte man skal lave momsindberetning ser ud som følger:

• Hvis en virksomhed omsætter for 0-5 mio. kr. om året, skal virksomheden indberette moms halvårligt
• Hvis en virksomhed omsætter for 5-50 mio. kr. om året, skal virksomheden indberette moms kvartalsvis
• Hvis en virksomhed omsætter for mere end 50 mio. kr. om året, skal virksomheden indberette moms månedligt

Typisk ligger deadline for indberetning af halvårligt moms i marts og i september, men de præcise datoer kan altid findes på Skat's hjemmeside.

Hvornår skal man momsregistreres?

Som udgangspunkt skal man lade sig momsregistrere, hvis man har en omsætning, der overstiger 50.000 kr. på ét år. Med det sagt, så kan man også sagtens momsregistrere sin virksomhed, selvom at ens omsætning er lavere end det.

Der kan dog alligevel være fordele i, at små virksomheder med en omsætning på under 50.000 kr. lader sig momsregistrere alligvel. Det er nemlig sådan, at virksomheder kan trække en lang række omkostninger fra i skat, hvis de bare er momsregistreret.

Derudover så ses det ofte, at det også er små virksomheder, der handler med andre momsregistrerede virksomheder, der lader sig momsregistrere. På den måde kan de prøve at skabe en ligevægt mellem den indgående og den udgående moms.

Hvornår kan man blive fritaget for moms?

Selvom man omsætter for mere end 50.000 kr., kan man stadig få en momsfritagelse, som gør at virksomheden ikke skal betale moms. Virksomheder kan blive fritaget for moms, hvis én eller begge af nedenstående gælder for dem:

1. Virksomheden kan blive fritaget for moms, hvis virksomheden handler med varer, der ikke er momspligtige
2. Virksomheden kan blive fritaget for moms, hvis virksomheden handler med varer, der skal bruges i en situation, der gør, at virksomheden ikke bliver momspligtig

Langt de fleste danske virksomheder er ikke fritaget for moms, men det kan være en god ide at få rådgivning fra en revisor, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din virksomhed skal momsregistreres eller ej.

Debitoor og moms

Hvis du har læst med helt indtil nu, kan du nok godt fornemme, at det er utrolig vigtig for alle aspekter af moms, at du har fuldstændig styr på, hvor meget moms der går ind og ud af din virksomhed. Derudover skal du have styr på omsætningen i virksomheden.

Det er heldigvis slet ikke så svært at få styr på, hvis bare man har det rette værktøj ved hånden. Og det er her, at vi hos Debitoor kommer ind i billedet! Vi har lavet et nemt og enkelt regnskabsprogram, så du kan holde styr på din moms, fakturaer og andet bogføring.

For at gøre det ekstra nemt for dig kan du med vores M- og L-Plan få adgang til din momsrapport. I momsrapporten kan du hurtigt se, hvor meget indgående og udgående moms, der har været i den valgte periode. Derefter kan du indsætte tallene hos Skat, og med 1, 2 og 3 har du indberettet moms.