Varekartotek - Hvad er et varekartotek?
Et varekartotek er en oversigt over virksomhedens varer og informationer om varerne.
Få styr på dit varekartotek med Debitoors Regnskabsprogram og opret alle dine varer, så faktureringen bliver meget nemmere fremover.
Mange virksomheder vælger at oprette et varekartotek for at få et bedre over, de varer som virksomheden sælger. Selvom det bliver omtalt som et varekartotek, så kan man også oprette sine ydelser i varekartoteket.
Hvad indeholder et varekartotek?
Et varekartotek er en samlet oversigt over alle virksomhedens varer. Virksomheder kan selv vælge, hvilke informationer de finder brugbare at have i varekartotektet, men oftest indeholder et varekartotek følgende oplysninger:
- En liste over alle virksomhedens varer (evt. inddelt i kategorier alt efter antal varer)
- Antal enheder på lager af den enkelte vare
- Prisen på den enkelte vare
- Et varenummer
- En kort beskrivelse af varen
Første skridt i et varekartotek er at indskrive alle de varer, man som virksomhed sælger. Efterfølgende kan man indtaste, hvor mange varer man har på lager. Dog skal det her siges, at et varekartotek ikke behøver at indeholde alle ovenstående oplysninger.
I nogle tilfælde fravælger virksomheder lagerstyring, hvis de har forholdsvis få varer, og derfor indeholder deres varekartoteker de andre oplysninger.
Hvis en virksomhed har mange forskellige varer, kan det dog være bedst, hvis der er en eller anden form for lagerstyring, så virksomheden ikke mister overblikket over varebeholdningen.
Det er herefter vigtigt, at priserne på varerne indskrives, så man opkræver det samme for varerne. Som afsluttende i varekartoteket bør man tilskrive hver vare et varenummer, og også gerne tilføje en lille beskrivelse af varen. Ift beskrivelsen er det godt, da det kan gøre, at man undgår at forveksle én vare fra en anden.
Hvorfor bør man oprette et varekartotek?
Der kan være mange grunde til at oprette et varekartotek, men en af de største grunde til, at man som virksomhed bør få opbygget et varekartotek er, at det gør faktureringen meget nemmere.
Ved at have oprettet et varekartotek har man en samlet oversigt over alle de informationer, der er omkring den enkelte vare. Når en faktura skal sendes, kan man blot kigge i varekartoteket efter de oplysninger, man skal bruge.
Det smarte ved et varekartotek er netop, at alle informationerne er ét sted, så man skal ikke bruge tid på at finde de oplysninger i nogle andre papirer.
Debitoor og varekartotek
Hvis du er bruger af Debitoor Regnskabsprogram, kan du også oprette dit helt eget varekartotek. I Debitoor er det muligt at oprette alle de varer og ydelser, som man har i virksomheden. For at oprette dit varekartotek skal du gøre følgende:
- Log ind på din Debitoor konto
- Klik på 'Varer' ude i venstre side og klik igen på 'Ny vare'
- Udfyld nu varens navn, en beskrivelse, prisen u/moms, momssatsen, prisen m/moms og enheden
- Hvis det er muligt, kan du også tilføje et billede af varen
- Gem varen ved at klikke på 'Gem'
Du har nu oprettet en vare, og det er bare sådan, at det skal gøres med alle de varer eller ydelser, din virksomhed manøvrer med. Hver en vare vil automatisk blive tildelt et varenummer.
Ekstra tip! Når du har oprettet dine varer i varekartoteket er det meget nemmere og hurtigere at sende fakturaer. Næste gang du sender en faktura, skal du blot klikke på de to pile, der er til højre for varefeltet.
Herefter folder der sig en liste ud, der indeholder alle varerne. Klik blot på den vare du ønsker, og så er alle informationerne i fakturaen med blot ét klik.