Ordbog
Debitoors Regnskabsordbog
Kontorfællesskab

Kontorfællesskab - Hvad er et kontorfællesskab

Et kontorfællesskab er et kontor, hvor flere forskellige virksomheder holder til.

Hvis du driver en virksomhed, så kan det være, at du vil være en del af et kontorfællesskab. Der er en række ting, du bør være opmærksom på, før du beslutter dig for at blive en del af et kontorfælleskab.

Bør jeg blive en del af et kontorfællesskab?

Der er både fordele og ulemper ved at blive en del af et kontorfællesskab, så det er helt op til dig at beslutte, om du vil blive en del af et kontorfællesskab. Det skal gerne skabe værdi for dig og din virksomhed og ikke bare være noget, som du bare gør.

Fordelene ved at blive en del af et kontorfællesskab

En af de største fordele ved at blive en del af et kontorfællesskab er, at man kommer til at dele hverdag med en masse andre selvstændige. Det kan være super rart, hvis man er en enkeltmandsvirksomhed, og man dermed arbejder alene. Så er det dejligt at dele hverdagens frustrationer med andre.

Noget andet er, at man kan dele sin viden med de andre på kontoret, der typisk også er selvstændige. Kontakt og relationer kan være alfa omega for mange små virksomheder, og her er kontorfællesskaber en god måde at danne relationer på.

Ulemperne ved at blive en del af et kontorfællesskab

En af ulemperne ved at blive en del af et kontorfællesskab er, at det koster penge - penge du måske ikke før har brugt på kontorplads, hvis du alligevel bare har arbejdet hjemmefra. Det er hermed en ny udgift, der ikke før var en del af regnskabet.

Hvis man ikke er god til at arbejde, når der er uro omkring en, så kan kontorfællesskab være en dårlig løsning, da det ikke altid er givet, at man har sit eget lukkede kontor i kontorfællesskabet. Dog er det sådan, at hvis du ønsker at have privat kontor i kontorfællesskabet, så er det muligt flere steder - det koster dog ofte mere.

Hvordan får man et kontorfællesskab?

Der er flere måder, man kan blive en del af et kontorfællesskab på. Enten kan man selv være frontrunner på at skabe et nyt kontorfællesskab ved selv at finde et passende lokale, ellers skal man opsøge allerede eksisterende kontorfællesskaber.

Hvis du selv ønsker at skabe dit eget, evt. sammen med andre selvstændige du allerede kender, skal du først og fremmest finde et passende lokale. Ønsker du et lille kontorfællesskab, kan det være nemmere at finde et lokale, end hvis du gerne vil starte et stort et op.

Det er vigtigt, at du sætter dig godt ind i, hvad du ønsker, at kontorfællesskabet skal kunne, hvorefter du skal finde lokaler, der kan opfylde de ønsker. Hvis du eksempelvis ønsker, at der skal kunne holdes små møder i mindre lokaler, så skal kontorfællesskabet rumme det.

Hvis du derimod ikke ønsker at lave dit eget kontorfællesskab, kan du evt. forhøre dig i dit netværk, om nogen kender et godt sted, som du kan blive en del af. Ellers findes der en lang række hjemmesider, der oplister mange forskellige kontorfællesskaber til forskellige priser. Dem kan du kontakte, og så kan de hjælpe dig med at finde det helt rigtige kontorfællesskab til dig.

Debitoor og kontorfællesskab

Lige meget om du arbejder på et kontorfællesskab eller ej, så skal du ligesom alle andre virksomheder, lave din fakturering og din bogføring. I Debitoor Regnskabsprogram kan du sende fakturaer, oprette udgifter samtidig med at du har et fuldt indblik i din virksomheds økonomi.

Der er forskellige planer, der passer til små virksomheders behov, og der er med garanti en plan, der passer til din virksomhed - lige meget om du arbejder få timer om ugen eller 50 timer.

Log in

Debitoor er nu SumUp!

Debitoor-applikationen er lukket ned, men hvis du leder efter et alt-i-én-faktureringsprogram, kan SumUp tilbyde alt, hvad du skal bruge. SumUp er mere end blot et faktureringsprogram. Vi tilbyder en række integrerede værktøjer, der hjælper dig med at drive din virksomhed nemt og effektivt. Begynd at strømline dine fakturaer, betalinger og regnskaber i dag!

Gå til SumUp