Ordbog
Debitoors Regnskabsordbog
Etisk regnskab

Etisk regnskab - Hvad er et etisk regnskab?

Et etisk regnskab er et regnskab, der måler om virksomheden lever op til sine værdier.

Før man som virksomhed begynder at udarbejde et etisk regnskab, bør man have styr på sit økonomiske regnskab først. Brug Debitoor Regnskabsprogram til at bogføre og fakturere.

Det etiske regnskab skal ses som et supplement til det økonomiske regnskab, som alle registrerede virksomheder er forpligtede til at udarbejde hvert regnskabsår. Med det sagt er virksomheder ikke forpligtet til at udarbejde et etisk regnskab.

Hvad er formålet med et etisk regnskab?

Virksomheder der udarbejder et etisk regnskab, gør det for at forbedre deres brand og skille sig ud fra deres konkurrenter. Ved et etisk regnskab måles virksomheden ud fra de mere bløde værdier, kontra de mere hårde værdier der fremgår af det økonomiske regnskab.

Udover at kunne forbedre virksomhedens brand, kan formålet med et etisk regnskab også være andre ting. Eksempelvis kan man forbedre forholdet til virksomhedens kunder ved at lave en undersøgelse af, hvilke værdier der er vigtige for kunderne. I den forbindelse kan virksomheden så reagere ud fra de ønsker og implementere de værdier, hvilket i sidste ende gavner forholdet til kunderne.

Derudover kan det etiske regnskab også gavne virksomheden internt - især overfor medarbejderne. I de senere år er medarbejdertilfredshed kommet i højt fokus, og derfor bør virksomheder også lytte til, hvilke værdier medarbejderne gerne ser, at virksomheden besidder. Et etisk regnskab anses som værende et internt regnskab

Hvilke virksomheder bør udarbejde et etisk regnskab?

I teorien bør og kan alle virksomheder udarbejde et etisk regnskab. Dog bør ingen virksomheder udarbejde et etisk regnskab før, at de har fuldstændig styr på det økonomiske regnskab. Med det økonomiske regnskab menes der det lovpligtige regnskab, der indeholder balanceopgørelse og resultatopgørelse.

Som tidligere nævnt kan det forbedre virksomhedens brand, hvis man udarbejder et etisk regnskab. Derfor er det særligt virksomheder, der på en eller anden måde sælger et produkt eller en ydelse, der i forvejen er særlig godt for samfundet.

Særligt her for tiden, hvor miljøet er kommet på dagsordenen, er virksomheder gået meget op i at fremstå som gode, etiske virksomheder. Her kan et etisk regnskab hjælpe med at forbedre virksomhedens brand.

Modsat kan det selvfølgelig også hjælpe virksomheder, der har haft et dårligt ry med at få deres ry genoprettet, hvis både kunder og medarbejdere kan se, hvilke gode værdier virksomheden rent faktisk har.

Log in

Debitoor er nu SumUp!

Debitoor-applikationen er lukket ned, men hvis du leder efter et alt-i-én-faktureringsprogram, kan SumUp tilbyde alt, hvad du skal bruge. SumUp er mere end blot et faktureringsprogram. Vi tilbyder en række integrerede værktøjer, der hjælper dig med at drive din virksomhed nemt og effektivt. Begynd at strømline dine fakturaer, betalinger og regnskaber i dag!

Gå til SumUp