Bankafstemning - Hvad er bankafstemning?
Bankafstemning foregår ved at matche og afstemme et beløb med et tilhørende kontoudtog. Med andre ord sikrer bankafstemning, at der er overensstemmelse mellem virksomhedens indtægter og udgifter og virksomhedens kontoudtog.
Solid og professionel bogføringspraksis er vigtig for din virksomheds økonomi. Med bankafstemning i Debitoor regnskabsprogram sikrer du dig, at din bogføring er korrekt. Prøv Debitoor gratis i 7 dage nu.
Hvis en kunde udfører en betaling, skal denne betaling altså afstemmes med den tilsvarende faktura for at afstemme beløbene. Når der er overensstemmelse mellem virksomhedens indtægter og udgifter og tilhørende kontoudtog, er du sikker på, at "kassen stemmer"
Hvordan fungerer bankafstemning?
Når man skal lave bankafstemning, skal man på den ene side benytte virksomhedens i forvejen bogførte indtægter og udgifter, som samlet set bliver kaldt 'kassekladde', og på den anden side skal man benytte virksomhedens kontoudtog.
På et kontoudtog fremgår alle betalinger modtaget fra kunder. Hver betaling stemmer overens med en faktura sendt fra din virksomhed, og et beløb bogført på dine konti. Afstemning sikrer, at disse to værdier stemmer overens.
For at udføre korrekt bankafstemning skal du bruge:
- Et regnskab, hvor alle indtægter og udgifter er angivet
- Et kontoudtog, der viser indgående og udgående aktivitet på virksomhedens konti
Hvis en transaktion optræder i bogføringen, men ikke på et kontoudtog, fremgår transaktionen som ‘ubetalt’. Ubetalte posteringer kan føre til mulige uoverensstemmelser mellem bogføringen og kontoudtog, hvilket skal undersøges og afstemmes.
Hvordan løser man uoverensstemmelser i bankafstemning?
Når du skal udføre bankafstemning, er det vigtigt, at du sikrer dig, at alle posteringer har et matchende kontoudtog. Hvis dette er tilfældet, er alt, som det skal være.
Det kan dog ske, at posteringer og kontoudtog ikke passer sammen, hvilket fører til uoverensstemmelser i bankafstemningen.
Uoverensstemmelse i bankafstemning kan være:
- Checks, der påviser et andet beløb end det, der er modtaget fra banken
- Penge, som er modtaget, men aldrig registreret i bogføringen
- Betalinger trukket fra banken, uden virksomheden ved det
- Forkert beløb eller dato på postering og/eller kontoudtog
For at finde fejlen kan det være nødvendigt at gennemgå hver enkelt postering for at tjekke, om de bogførte posteringer stemmer overens med posteringerne på kontoudtoget.
Er der eksempelvis uoverensstemmelse i datoen for bogføring og betalingsdato, må man manuelt afstemme disse datoer. Dernæst bogfører man blot de resterende poster på kontoudtoget på den passende konto.
Altså, bogfører man blot posteringer med forkert dato på den korrekte dato. Samme procedure gør sig gældende, hvis der er uoverensstemmelse i bogførte beløb og beløb på kontoudtoget.
Ved at afstemme din bank på regulær basis kan du reducere mængden af fejl, som kan forekomme i et bogføringssystem. Samtidig bliver det også nemmere at finde manglende købs- og salgsfakturaer.
Debitoor og bankafstemning
Debitoor Regnskabsprogram anvender automatisk bankafstemning. Det betyder, at du slipper for at afstemme hver enkelt transaktion manuelt. Ved at uploade dit kontoudtog vil hver enkelt transaktion automatisk blive matchet med den tilhørende elektroniske faktura.