Afstemning - Hvad er afstemning?
Afstemning er en kontrol af et udarbejdet regnskab for at sikre, at alt er korrekt bogført.
Lav dit regnskab i Debitoor så du nemt og hurtigt kan gennemgå dit regnskab for fejl og mangler. Prøv Debitoor gratis i 7 dage.
En afstemning fungerer på den måde, at man holder det udarbejdede regnskab op imod de posteringer, der har været i virksomheden de sidste 12 måneder. Man kigger her på de indtægter og udgifter, som virksomheden har haft siden sidste afstemning og tjekker, om de er bogført korrekt.
Hvorfor skal man lave en afstemning af sit regnskab?
Man laver en afstemning af virksomhedens regnskab for at undgå, at regnskabet indeholder fejl. En del af reglerne fra bogføringsloven lyder på, at regnskabet skal være udarbejdet korrekt uden fejl eller mangler. Af netop den grund laver man en afstemning for at have så få, eller ingen, fejl i regnskabet som muligt.
Det kan have konsekvenser, hvis man ikke får bogført alle sine udgifter eller indtægter, da virksomhedens resultat derfor er misvisende, og den moms man skal betale, heller ikke vil være det korrekte beløb. Derfor er en grundig afstemning af regnskabet et godt værktøj for virksomheder, der selv sidder med regnskabet.
Hvordan laver man en afstemning af sit regnskab?
Det er ret enkelt at lave en afstemning af et regnskab, da det i bund og grund handler om at gennemgå det postering efter postering. Der findes flere former for afstemninger, alt efter hvilken del af regnskabet man beskæftiger sig med.
Typer af afstemning
Man kan lave forskellige former for afstemning af regnskabet, og det er følgende:
- Bankafstemning: Når man laver en bankafstemning, tager man virksomhedens kontoudtog og holder den op imod alle de bogførte posteringer. Her tager man blot en postering af gangen, indtil at man har gennemgået hele kontoudtoget og sikret sig, at det stemmer
- Kontoafstemning: Når man laver en kontoafstemning, tager man virksomhedens kontoudtog og holder den op imod kontoudtoget.
- Momsafstemning: Når man laver en momsafstemning, sker der oftest, når det er tid til momsafregning, der sker en gang årligt for mindre virksomheder. Her gennemgås alle momsposteringer så man sikrer sig, at der er styr på indgående og udgående moms
- Kreditorafstemning: Når man laver en kreditorafstemning, så gennemgår man alle kreditorerne, hvor man ser på, hvor meget man evt. skylder væk
- Debitorafstemning: Når man laver en debitorafstemning, så gennemgår man alle debitorerne, hvor man ser på, hvor meget ens debitorer skylder virksomheden
Når man laver en bankafstemning eller en kontoafstemning, kan man stille sig selv spørgsmålene: er denne postering bogført korrekt? Er det rette beløb bogført? Passer datoen? Er posteringen overhovedet bogført, eller er den glemt?
Hvordan gør man afstemningen nemmere?
Man gør i bund og grund sin afstemning nemmere ved at lave dit regnskab rigtigt første gang - på den måde er der intet at rette til, når du gennemgår og afstemmer dit regnskab.
Derudover så fungerer det bedst, hvis man har alt sit regnskab samlet ét sted, så man ikke skal have fat i flere enheder for at afstemme regnskabet. Her bruger flere erhvervsdrivende også det trick at printe eksempelvis kontoudtoget ud, så man kan have det liggende ved siden af computeren sammen med en overstregningstusch.
Alternativt kan man have to faner åbne på sin computer ved siden af hinanden, så man kan navigere med regnskabet i den ene fane og kontoudtog i den anden fane. Debitoor har gjort det nemt at lave bankafstemning, så kontoudtogene bliver matchet automatisk med regnskabets posteringer.
Hvor ofte skal man lave en afstemning?
Hvor ofte man skal lave en afstemning, afhænger af virksomheden selv. Hvis det er en virksomhed, der har mange posteringer i løbet af en uge eller måned, så anbefales det at lave afstemning løbende. På den måde kan man opdage fejl tidligt i processen, i stedet for først at opdage dem efter 12 måneder.
Som erhvervsdrivende bestemmer du selv, hvad der fungerer for dig, så hvis løbende afstemning passer dig bedst, så skal du gøre det, men hvis du hellere vil tage det tunge læs én gang årligt, så er det det, du gør.
Debitoor og afstemning
I Debitoor regnskabsprogram kan du samle og udarbejde hele dit regnskab samt sende fakturaer, tilbud og andre dokumenter til dine kunder. Det at have alle posteringer ét sted, vil gøre afstemningen meget nemmere.
Som bruger af Debitoor har du adgang til automatisk bankafstemning, der matcher dine bankbetalinger med dine udgifter og indtægter.
Det fungerer på den måde, at du uploader dine kontoudtog til Debitoor, og så kan beløbene blive matchet med regnskabets posteringer. Så kan du se, hvad der passer, og hvor noget ser forkert ud.