Gæld - Hvad er gæld?
Gæld er en sum penge, som virksomheder og privatpersoner skylder til en anden part.
Har din virksomhed gæld? Prøv Debitoor regnskabsprogram gratis i 7 dage, og få overblik over din virksomheds gæld.
Gæld er et beløb, som en virksomhed skylder til en leverandør, bank eller en anden udbyder af varer eller ydelser. Gæld forpligter gældtageren til at tilbagebetale det pågældende beløb inden en bestemt dato. Gæld bliver bogført under leverandørgæld og bliver krediteret, når man fører dobbelt bogføring.
Typer af gæld
Gæld bliver også betegnet som fremmedkapital - altså penge, som virksomheden ikke selv har tjent - men som bliver tilføjet virksomheden udefra. Gæld bliver opdelt i kortfristede gældsforpligtelser og langfristede gældsforpligtelser:
Kortfristede gældsforpligtelser forfalder inden for et år fra årsafslutning. Kortfristede gældsforpligtelser dækker blandt andet moms, skat, kassekredit og leverandørgæld.
Langfristede gældsforpligtelser er gæld med betalingsfrist længere end et år. Langfristet gæld tæller blandt andet realkreditlån, pantebrevslån og banklån.
Oftest vil betalingsbetingelser mellem køber og leverandør blive aftalt ved oprettelsen af den pågældende gæld. Optager man eksempelvis en langfristet gældsforpligtelse i form af et lån i banken, skriver långiver og låntager under på betalingsbetingelser, der beskriver størrelsen på et månedligt afdrag og lånets løbetid.
Hvordan bogfører man gæld?
På balanceopgørelsen finder man gæld overfor aktiver. Årsagen er, at aktiver bliver registreret som debet, og gæld bliver registreret som kredit. Gæld bliver listet i følgende rækkefølge: langfristet gæld efterfulgt af kortfristet gæld.
Er der tale om en kortfristet gældsforpligtelse, bliver denne gældspost krediteret, når en virksomhed modtager et betalingskrav fra en anden virksomhed. Derefter bliver gældsposten debeteret, når betaling er udført. Omvendt er langfristede gældsforpligtelser bogført længere nede på virksomhedens balanceopgørelse.
Hvordan afvikler man sine gældsposter?
En virksomhed kan betale sine gældsposter med kontant betaling og med kontanter, som kommer fra salg af virksomhedens aktiver. Dog betaler mange virksomheder deres gældsposter via virksomhedens omsætningsaktiver.
Når man skal afvikle gæld, er det vigtigt at kende virksomhedens likviditetsgrad. Likviditetsgrad angiver, om virksomheden har tilstrækkelig likviditet til at betale sine gældsposter.
Du kan anvende denne formel til at beregne likviditetsgrad:
Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver / kortfristet gæld X 100
Eksempel på likviditetsgrad:
En virksomhed har omsætningsaktiver til i alt 900.000 kr. og en kortfristet gæld på 400.000 kr. Regnestykket ser altså sådan ud:
900.000 / 500.000 x 100 = 180%
Virksomhedens likviditetsgrad er derfor 180 procent. Man kan sigte efter, at en solid likviditetsgrad er højere end 150 procent.
Det skal dertil tilføjes, at jo oftere man beregner likviditetsgraden, jo nemmere er det at se stigninger eller fald i likviditet.
Hvad sker der, hvis en virksomhed ikke betaler sin gæld?
Hvis en virksomhed ikke kan betale sin gæld til sine kreditorer, kan virksomheden først gå i betalingsstandsning og sidenhen eventuelt blive begæret konkurs.
Når en virksomhed går i betalingsstandsning, er virksomheden i en begrænset periode fritaget fra at skulle betale sine kreditorer. Det vil sige, at betalinger bliver sat på pause, og det kan være muligt at lave en aftale med virksomhedens kreditorer. På den måde er der mulighed for at komme på ret køl igen.
Virksomheder kan erklære sig selv konkurs, og kreditorer, som ikke får deres betaling, kan også begære en virksomhed konkurs. Dog kan man I et forsøg på at undgå konkurs opnå frivillig akkord eller tvangsakkord for at sikre overlevelse.
Hvis betalingsstandsning, frivillig akkord eller tvangsakkord ikke forbedrer virksomhedens økonomi, er sidste udvej at begære virksomheden konkurs. Når en virksomhed går konkurs, stopper al drift, og virksomheden lukker. Efter en virksomhed er erklæret konkurs, åbner den ikke igen.
