Ordbog
Debitoors Regnskabsordbog
Kortfristede gældsforpligtelser

Kortfristede gældsforpligtelser - Hvad er kortfristede gældsforpligtelser?

Kortfristede gældsforpligtelser er gæld, der har betalingsdato inden for 1 år. Kortfristede gældsforpligtelser kan for eksempel være leverandørgæld, kassekredit, gæld til banken, etc.

Debitoor er et online regnskabsprogram til små virksomheder. I Debitoor kan du holde styr på din virksomheds gæld, og hvornår gælden står til betaling. Håndter dine gældsposter i dag.

Når man driver virksomhed, er det kun naturligt at have gældsforpligtelser. Man skelner mellem kortfristede gældsforpligtelser og langfristede gældsforpligtelser. Kortfristet gæld er gæld, der har betalingsdato inden for 1 år. Kortfristet gæld er blandt andet gæld til banken, gæld til SKAT og leverandørgæld.

Nedenfor finder du eksempler på nogle af de mest anvendte betalingsbetingelser mellem virksomhed og leverandør:

  • Netto kontant: Ved netto kontant skal kunden betale den udstedte faktura på udstedelsesdagen.
  • 30 dages netto: Ved 30 dages netto får kunden 30 dage til at betale fakturaen.
  • Løbende måned + X-antal dage netto: Ved løbende måned + X-antal netto får kunden en kredittid på løbende måned plus X-antal dage.

Normalt betaler man først en vare eller ydelse, når man har modtaget den. Men hvis du benytter en leverandør til at levere dine varer, vil leverandøren typisk opstille en række betalingsbetingelser, som virksomheden skal overholde.

Måske skal du betale med det samme, det kan også være, du kan vente 30 dage. Hvis du får mulighed for at betale om 30 dage, og du overholder betalingsfristen, er der fortsat tale om leverandørgæld - i dette tilfælde kortfristet gæld.

Hvordan betaler man kortfristede gældsforpligtelser?

De fleste virksomheder betaler gældsforpligtelser med virksomhedens omsætningsaktiver. Man kan enten afvikle gæld via kontant betaling eller ved at omdanne aktiver til kontanter ved at sælge aktiverne.

Det er vigtigt at være opmærksom på din virksomheds likviditetsgrad, når du afvikler gæld, da likviditetsgraden fortæller, om virksomheden har nok kontanter til at betale kortfristede gældsforpligtelser og til at købe varer.

Ved brug af denne formel kan du selv beregne din virksomheds likviditetsgrad:

Formel for likviditetsgrad = Omsætningsaktiver / Kortfristet gæld X 100

Eksempel på beregning af likviditetsgrad:

Hvis din virksomhed eksempelvis har omsætningsaktiver til en værdi af 800.000kr. og en kortfristet gæld på 500.000kr., kommer dit regnestykke til at se således ud:

800.000kr. / 500.000kr. X 100 = 160%

Altså er likviditetsgraden i dette eksempel på 160 procent.

Jo oftere du udregner virksomhedens likviditetsgrad over en længere periode, jo lettere er det at følge fald eller stigninger i virksomhedens likviditet. En tommelfingerregel er, at din likviditetsgrad er god og stabil, hvis den er højere end 150 procent.

Jo højere likviditetsgraden er, des bedre. En høj likviditetsgrad vil altid være at foretrække, da likviditetsgraden indikerer, om virksomheden kan betale sine kortfristede gældsforpligtelser og fortæller om virksomhedens økonomiske helbred.

Hvordan bogfører man kortfristede gældsforpligtelser?

balanceopgørelsen bliver gæld registreret som kredit under kortfristet gæld. Langfristede gældsforpligtelser bliver registreret længere nede på balanceopgørelsen.

Kortfristet gæld bliver krediteret, når virksomheden modtager et betalingskrav og bliver debeteret, når betaling bliver udført.

Eksempel på bogføring af kortfristede gældsforpligtelser:

Steffens virksomhed køber materialer for 3.000kr. af en leverandør. Leverandøren giver Steffens virksomhed 60 dage til at betale det fulde beløb. Steffens virksomhed bogfører 3.000kr. som leverandørgæld og krediterer kortfristet gæld på balanceopgørelsen. Steffens virksomhed betaler de 3.000kr. efter 20 dage og debeterer det fulde beløb i kortfristet gæld.

Kortfristede gældsforpligtelser i Debitoor

Debitoor regnskabsprogram holder automatisk styr på din virksomheds gæld, når du opdaterer dine udgifter. På forsiden viser grafer dine indtægter og udgifter over forskellige tidsperioder, og grafen ændrer sig, så snart du indtaster en betaling.