Ordbog
Debitoors Regnskabsordbog
Kreditor

Kreditor - Hvad er en kreditor?

En kreditor er en virksomhed, eller en person, der har penge tilgode hos en debitor.

Som virksomhed har du med garanti en række leverandører, som du skylder penge løbende. Du kan oprette dine leverandører i Debitoor, så du nemt kan se, hvem du skyder penge til.

Hvad er forskellen på debitor og kreditor?

I et købsforhold er der to parter: en debitor og en kreditor. En debitor er en person eller virksomhed, der skylder penge væk. Den person eller virksomhed, som der skyldes væk til er kreditoren.

Som selvstændig vil du både være kreditoren men også debitoren. Når du sender en faktura til en kunde, så skylder den kunde dig penge, og hermed bliver kunden debitor, og du bliver kreditor, da det er dig, der skyldes penge til.

Hvis du har en virksomhed, så kan du være en kreditor for dine kunder, da du udfører et stykke arbejde for dem, og så skylder de dig penge for det stykke arbejde. Omvendt så har du også nogle i din virksomhed, som du løbende skylder penge - de personer/virksomheder er dine kreditorer.

Hvad er et kreditor bs nr?

Når man som kreditor vil opkræve penge fra debitor, kan man vælge at sende et elektronisk indbetalingskort. For at kunne det skal du bruge et kreditor bs nr. Et kreditor bs nr. er det nummer, som dine debitorer (kunder) skal bruge, når de skal lave en indbetaling ved hjælp af indbetalingskortet.

Som virksomhed kan du finde dit bs nr på din netbank eller ved at kontakte din bank. Som debitor skal du kontakte din kreditor, hvis du ikke har fået kreditor bs. nummeret oplyst.

Hvad er en FI kreditor?

En FI kreditor er en kreditor, der kan sende et FI-kort. Et FI-kort er et andet ord for et elektronisk indbetalingskort, som er det kort, hvor bs nummeret blandt andet er angivet.

Man er altså en FI-kreditor, hvis man har fået sig et kreditor nummer gennem sin bank.

Må kreditor komme på besøg?

Hvis man ikke betaler sin faktura, eller reagerer på de rykkere der bliver sendt, har kreditor/inkassofirmaet mulighed for at kontakte debitor personligt. Enten kan kreditor vælge selv at kontakte debitor personligt, eller kreditor kan vælge at overgive sagen til en inkasso, som så vil inddrive gælden på vegne af kreditor.

Kreditor kan vælge at overgive sagen til inkasso, men det skal stå i en rykker, hvis det sker. Når sagen er overgivet til inkasso, vil inkasso prøve at kontakte debitor for at finde ud af en betalingsaftale.

Forud for et besøg skal inkasso have sendt et brev til debitor for at angive, at de kommer på besøg om 10 dage inden for et vis tidsrum, hvis regningen ikke betales inden da.

Besøget må kun ske hjemme og altså ikke ske på arbejdspladsen eller andre steder. Som debitor kan man nægte at tale med inkasso, og inkasso har ikke rettighederne til at gå ind i hjemmet.

Kreditor i Debitoor Regnskabsprogram

Det kan være svært at holde styr på alle dem, man skylder penge, hvis man har mange forskellige leverandører/kreditorer. I Debitoor kan du oprette alle dine leverandører, så det er nemt at holde styr på, hvilke udgifter der er betalt, og hvilke der ikke er. Den oversigt kaldes også for et kreditorkartotek

Sådan opretter du en kreditor i Debitoor:

  1. Log ind på din Debitoor profil
  2. Klik på 'Kontakter' og så 'Leverandører'
  3. Klik så på 'Ny leverandør' og udfyld kontaktoplysningerne på kunden
  4. Når leverandøren er oprettet, kan du fremover indtaste leverandørens navn, når du opretter en udgift

Du vil i takt med, at udgifterne bliver oprettet også kunne se, hvilke udgifter, der er blevet betalt og ikke betalt. Det gør du ved at vælge din leverandør fra leverandørlisten og klikke på de forskellige udgifter. Øverst vil der stå, hvis der er en rest, der ikke er blevet betalt.

Du kan også se alle dine samlede udgifter under 'Udgifter', hvor du kan se, hvis udgiften ikke er blevet betalt.

Log in

Debitoor er nu SumUp!

Debitoor-applikationen er lukket ned, men hvis du leder efter et alt-i-én-faktureringsprogram, kan SumUp tilbyde alt, hvad du skal bruge. SumUp er mere end blot et faktureringsprogram. Vi tilbyder en række integrerede værktøjer, der hjælper dig med at drive din virksomhed nemt og effektivt. Begynd at strømline dine fakturaer, betalinger og regnskaber i dag!

Gå til SumUp