Nettoomsætning - Hvad er nettoomsætning?
Nettoomsætning er en virksomheds samlede salg, men med moms, skat og andre omkostninger fratrukket.
Ved hjælp af Debitoor regnskabsprogram kan du nemt holde styr på din virksomheds omsætning. Lige nu kan du prøve programmet gratis i 7 dage.
Nettoomsætningen giver et indblik i, hvor meget en virksomhed har solgt for det pågældende år.
Hvordan beregnes nettoomsætningen?
Du regner din nettoomsætning ud således:
Antal solgte varer x varens pris eksklusiv moms = Nettoomsætning
Lad os tage et eksempel:
Vi antager, at du har en virksomhed, der sælger sko. Du har solgt 400 par af en bestemt sko, der koster 600 kr. eksklusiv moms. Regnestykket vil derfor se således ud:
400 x 600 = 240.000 kr.
Hermed er der en nettoomsætning på 240.000 kr. Hvis en virksomhed har flere forskellige varer, er man nødt til at foretage denne beregning for alle varer. Herefter kan tallene lægges sammen, så man kan se den samlede nettoomsætning.
Er en høj nettoomsætning god?
Det er ikke altid, at en høj nettoomsætning er lig med, at en virksomhed har succes. Som sagt indikerer nettoomsætningen kun, hvor meget der er solgt for.
Hvis vi tager udgangspunkt i skoene igen, så skal man tage højde for, hvilke omkostninger der har været i forbindelse med salg og produktion af varen. Hvis det eksempelvis har kostet 650 kr. at producere skoene, har virksomheden et underskud.
Hvordan bogføres nettoomsætningen?
I årsregnskabet skal nettoomsætningen fremgå øverst i resultatsopgørelsen. Tallet skal være den samlede nettoomsætning af alle varerne, og skal være for hele regnskabsåret. Når du skal aflægge regnskab, er det et krav, at nettoomsætnigen forekommer.
Det er vigtigt ikke at bogføre de varer, der er indkøbt, men ikke er solgt.
Debitoor og nettoomsætning
Med Debitoor regnskabsprogram kan du holde styr på din virksomheds samlede omsætning, og se hvor meget, hver vare har af omsætning.