Ordbog
Debitoors Regnskabsordbog
Underskud

Underskud - Hvad er et underskud?

Et underskud er forskellen mellem indtægterne og udgifterne for en bestemt periode. Er der flere udgifter end indtægter, er der et underskud i virksomheden.

Sørg for hele tiden at holde dit regnskab opdateret med alle indtægter og udgifter. Så kan du altid se, om din virksomhed er i underskud eller ej. Prøv Debitoor gratis i 7 dage.

Hvis en virksomhed har et underskud, er det en negativ ting for virksomheden. Det betyder, at virksomheden ikke formår at tjene penge, men derimod kun taber dem. Modsatvis kan en virksomhed lave et overskud, som betyder at virksomheden har tjent penge.

Hvordan kan jeg finde ud af, om der er et underskud?

Helt basalt kan du finde underskuddet ved at tage din omsætning og trække dine omkostninger fra. Omkostningerne bliver også oftest kaldt for udgifter.

Når det kommer til omkostninger, findes der to former:

  • Kapacitetsomkostninger: Omkostninger der er i forbindelse med driften af virksomheden
  • Variable omkostninger: Omkostninger der bliver påvirket i forhold til virksomhedens salg og produktion

Når man skal finde en virksomheds underskud, skal man bruge følgende udregning:

Omsætning - omkostninger = underskud/overskud

Lad os tage et eksempel:

Emilie ejer en virksomhed, hvor hun i 2018 havde en omsætning på 450.000 kr. I samme år havde virksomheden omkostninger for 480.000 kr. Det vil altså sige, at virksomheden havde et underskud på 30.000 kr. i 2018.

(450.000 kr. - 480.000 kr. = -30.000 kr.)

Havde Emilie derimod omkostninger for 400.000 kr. i stedet for 480.000 kr., havde virksomheden haft et overskud på 50.000 kr.

Hvordan kan et underskud blive til et overskud?

Der er helt grundlæggende to måder at formindske, eller helt fjerne, underskuddet. For det første kan man øge omsætningen, og for det andet kan man mindske sine omkostninger. Dog er begge ting lettere sagt end gjort.

Omsætningen skal øges

Når omsætningen skal øges betyder det, at du i bund og grund skal sælge flere varer, eller ydelser, end før. For at øge omsætningen kan man gøre mange ting. Du kan bl.a. sørge for at netværke noget mere, så flere folk kender til dig, din virksomhed og hvad du kan tilbyde. Man kommer langt ved at deltage i lokale arrangementer, som ofte kan være gratis.

Som noget andet kan du øge din virksomheds omsætning ved at skrue lidt op for kundeservicen. Ejer du eksempelvis din egen butik, er det sikkert også dig, der står og passer den - og det er en kæmpe fordel!

Du kan nemlig helt selv bestemme, hvordan dine potentielle kunder skal behandles. Hvis kunder føler, at de er blevet godt behandlet, er chancen for, at de kommer tilbage stor. Kunderne vil med garanti også tale godt om dig til andre, hvilket i sidste ende kan have en positiv effekt på din omsætning.

Det gode ved de to måder at øge omsætningen på er, at det ikke koster penge, og hermed vokser dine omkostninger heller ikke.

Omkostningerne skal sænkes

I stedet for at øge omsætningen kan man også kigge på de omkostninger, der er i virksomheden lige pt. En god ide kan være at gennemgå regnskabet for de sidste par måneder, og se på om der er poster, der kan skæres ned på. Det kan være, at virksomheden ligger på en adresse, der godt kunne findes billigere. Det kan også være, at selve produktionsomkostningerne kan formindskes.

I mange virksomheder koster det dyrt af få fragtet og produceret sine varer, men måske kan man genforhandle de aftaler, man indgik i starten. En dyr post kan også for nogen være markedsføring. Det er altid svært at måle effekten af markedsføring, men tænk lige over, om den helsides annonce i lokalavisen er det værd.

Det kan sagtens være, at de kunder du får ikke kommer som resultat af din annonce i avisen, men derimod gennem anbefalinger. En god ide er altså at kigge omkostningerne igennem, og se på hvor der kan foretages ændringer. Husk, det behøver ikke være store ting, men i sidste ende rækker små ændringer også langt.

Underskud i en ny virksomhed

Opstartsfasen kan være hård og bekostningsfuld, og derfor skal man ikke forvente at skabe overskud før, at virksomheden er kommet ordentlig i gang. Det siger sig selv: i starten er der mange udgifter og mindre omsætning, hvilket fører til et underskud.

Du skal altså ikke gå i panik, når du ser røde tal på bundlinjen, men derimod skal du have tålmodighed og fortsætte med at knokle.

Når en virksomhed har et underskud i en længere periode, kan det få fatale konsekvenser. Pludselig kan virksomheden ikke betale sin gæld af, og måske kan ejeren, og de ansatte, ikke længere få løn. Når det sker, bør virksomheden erklæres konkurs. Der begæres konkurs, når en virksomheden, eller en person, ikke kan betale regningerne.

Debitoor og underskud

Det er vigtigt at have styr på alle indtægter og udgifter, så man kan følge med i, om der er et underskud. Det er derfor altafgørende, at alle poster bliver skrevet i regnskabet - eksempelvis som i et regnskabsprogram som Debitoor.

Du kan have dit regnskab med på farten, og derfor oprette dine udgifter i programmet, som de kommer. Indtægterne kan automatisk blive registreret, hvis du jævnligt downloader dine kontoudtog til programmet. Som noget ekstra kan du lave al din fakturering i selv samme program, og du kan prøve de første 7 dage gratis.

Log in

Debitoor er nu SumUp!

Debitoor-applikationen er lukket ned, men hvis du leder efter et alt-i-én-faktureringsprogram, kan SumUp tilbyde alt, hvad du skal bruge. SumUp er mere end blot et faktureringsprogram. Vi tilbyder en række integrerede værktøjer, der hjælper dig med at drive din virksomhed nemt og effektivt. Begynd at strømline dine fakturaer, betalinger og regnskaber i dag!

Gå til SumUp