I nogle virksomheder bliver der leveret en vare, eller en ydelse, igen og igen til den samme kunde. Prisen for varen, og ydelse, er den samme, hvilket vil sige at fakturaen ser ens ud gang efter gang.
Det kan være en fordel at oprette en abonnementsfaktura i Debitoor regnskabsprogram, hvis den samme kunde faktureres, for samme beløb med samme interval. Hvis indholdet i fakturaen er forskellig fra gang til gang, gør man ikke brug af en abonnementsfaktura.
Hvornår bør man sende en faktura?
Du bør sende en faktura, når en kunde køber en vare, eller en ydelse, af dig og din virksomhed. Dokumentet er både din og kundens sikkerhed, så der ikke opstår tvivl om, hvad der er købt, hvor meget der er købt for, og hvilke betingelser der skal overholdes.
Modsat en abonnementsfaktura sender man en almindelig faktura, når man fakturaer en kunde for noget forskellige gang efter gang og på forskellige tidspunkter. Størstedelen af alle fakturaer er helt almindelige fakturaer, men det kan i visse tilfælde være smart at gøre brug af abonnementsfakturaer.
Opret en faktura i Debitoor faktureringsprogram
For at oprette en faktura i Debitoor faktureringsprogram bør du følge disse trin:
- Du logger ind på din Debitoor konto
- Du klikker på 'Fakturaer' oppe i værktøjslinjen
- Klik på 'Ny Faktura'
- Udfyld nu informationer på kunde, og hvilke varer der skal faktureres for
- Når alt er som det skal være tryk 'Godkend'
- Du kan nu se, hvordan fakturaen vil se ud, når du sender den til kunden
- For at sende skal du blot trykke 'Send' og her udfylde kundens e-mail, hvis du ikke allerede har gjort det
Det vil se således ud, når du skal udfylde informationer på kunde, og hvilke varer der skal betales for:
Hvornår bør man sende en abonnementsfaktura?
Man gør ofte brug af en abonnementsfaktura, når der sælges en vare, eller ydelse til en kunde, og følgende kriterier opfyldes:
- Kunden er den samme
- Varen eller ydelsen er den samme
- Prisen er den samme
- Varen eller ydelsen bliver leveret med samme interval
Lad os tage et eksempel:
Forestil dig, at du hver 14. dag rengør en families hus, og hver gang koster det familien 500 kr. I har aftalt, at der afregnes en gang om måneden, så hver måned sender du familien en faktura på 1000 kr.
Det er den samme faktura du sender til familien hver måned, men en gang imellem glemmer du at fakturere dem, så betalingen bliver forsinket i den anden ende. Ved at oprette en abonnementsfaktura slipper du for at sende familien den samme faktura måned efter måned. Debitoor kan automatisk sende fakturaen afsted indtil, at du siger, at abonnementet skal stoppe.
Opret en abonnementsfaktura i Debitoor faktureringsprogram
For at oprette en abonnementsfaktura i Debitoor skal du følge disse trin:
- Log ind på din Debitoor konto
- Klik på 'Fakturaer i værktøjslinjen
- Vælg 'Abonnementer' under værktøjslinjen
- Klik på 'Nyt abonnement'
- Du skal nu indtaste tidsplanen, som den ses nedenfor:
- Du skal i tidsplanen vælge, hvornår den næste faktura skal sendes, hvor ofte den skal sendes, i hvor lang tid og om den skal sendes automatisk eller ej
- Du skal også udfylde informationer om kunden og varen - ligesom ved en almindelig faktura
- Når det er udfyldt, skal du blot trykke 'Gem', og så igen 'Start' for at starte abonnementet