Alle opslag

Nyt design i Debitoor

Vi er spændte på at lancere et nyt design for Debitoor: en lille forandring som vi håber vil gøre en stor forskel for, hvordan du arbejder med programmet, og hvordan vi kan fortsætte med at udvikle os ud fra den feedback, du giver os.

Forskellen? Vi har flyttet funktionsoversigten fra toppen af siden ---> til den venstre del af siden. Selvom det måske ikke virker som en lille forandring, så er det kun en forandring i designet. Du kan stadig finde alle funktioner og features i din Debitoor konto, som nu blot bliver tilgængelige fra venstre side.

Nyt design af af forsiden

Hvorfor ændre designet?

Opdateringen er resultatet af vores løfte omkring at lytte til vores kunder, følge med i jeres behov, og fortsætte med at tilføje features og værktøjer som kan hjælpe med at få din virksomhed til at trives.

Det er også en del af at levere et moderne og brugervenligt program, der er bygget til at være intuitivt og til at gøre fakturering og bogføring til en hurtig, simpel, og vover vi at sige sjov oplevelse fra enhver enhed.

For at få en bedre forståelse for, hvorfor dette bestemte design blev valgt, har vi talt direkte med Debitoors udviklere og med vores Head of UX, Mads Uldbæk, for at få et indblik i, hvordan og hvorfor dette nye design bliver lanceret.

Her er hvad vi lærte omkring de motiverende faktorer, der lå bag beslutningen om at flytte funktionsoversigten:

En platform under udvikling

Ofte ændrer man noget, hvis man vil gøre plads til at kunne vokse. Det er ikke anderledes med programmer. I og med at vores udviklere arbejder hårdt på at skabe nye fede funktioner, kan de være nødsaget til at rykke lidt rundt, hvis det hele skal være muligt.

Den igangværende forbedring af Debitoor er ikke kun baseret på undersøgelser, men også på de daglige samtaler, som brugerne har med vores kundeservice, og de svar vi modtager fra emails - i bund og grund: på dig. Disse design ændringer giver vores udviklere mulighed for bedre at kunne implementere de forbedringer, der er foreslået/forespurgt/ønsket af vores kunder. Det betyder at Debitoor kan fortsætte med at vokse sammen med din forretning.

Et skridt imod ombygning

Du har måske bemærket et par andre ændringer i designet i forskellige dele af Debitoor. Eksempelvis, hvis du har indtastet ny information omkring en leverandør for nylig, vil du måske have bemærket, at i stedet for det gamle vindue er der nu et strømlinet kort til at tilføje kontakt detaljer.

Skærmbillede af ny leverandør

De seneste opdateringer til de finansielle rapporter, specielt resultatopgørelsen, har fået et nyt look der stemmer overens med leverandør fanen. Og… Du har måske overset den lille forandring af baggrunden, der er ændret til en svag grå farve.

Flytningen af funktionsoversigten er næste skridt i at opdatere designet på tværs af Debitoor. I stedet for at introducere kæmpe forandringer på én gang, er forandringerne blevet introduceret en af gangen for at skabe en gnidningsfri oplevelse for vores brugere.

En bedre udnyttelse af plads

Endelig er placeringen af funktionsoversigten til venstre en mere brugbar, og effektiv, udnyttelse af den tilgængelige skærmplads på de fleste enheder. For at gøre det simpelt, så er størstedelen af de skærme, vi bruger på daglig basis, bredere end de er høje (dette gælder selvfølgelig ikke mobilen).

Funktionsoversigten i toppen optager værdifuld lodret plads på skærmen. Ved at flytte oversigten til venstre, vil den lodrette plads blive udnyttet til fulde, hvilket giver en bedre udnyttelse af din skærm, så du kan se din konto uden at scrolle.

Skræmbillede af funktionsoversigten i venstre side

Hvad det nye design betyder for dig

Det kommer måske til at tage lidt tid at vænne sig til, men vi tror på, at du snart kan se, hvor meget brugervenligheden øges, når oversigten flyttes til venstre side. Den eneste ting der har ændret sig, er placeringen af de faner, der giver dig adgang til forskellige dele af din konto.

Du vil stadig have mulighed for at lave professionelle, skræddersyede fakturaer på under 1 minut, oprette udgifter fra enhver lokation, gem og tilgå kunder, produkt og leverandør detaljer på et øjeblik og alle de andre funktioner, du har nydt med Debitoor. Hvis du finder ud af, at du har spørgsmål eller vil fortælle os, hvad du synes om den nye brugerflade, vil vi glæde os til at høre fra dig. Tag kontakt til os på [email protected] eller skriv en besked til os i appen :).

Amalie
Skrevet af
den 6. december 2019
Log in

Debitoor er nu SumUp!

Debitoor-applikationen er lukket ned, men hvis du leder efter et alt-i-én-faktureringsprogram, kan SumUp tilbyde alt, hvad du skal bruge. SumUp er mere end blot et faktureringsprogram. Vi tilbyder en række integrerede værktøjer, der hjælper dig med at drive din virksomhed nemt og effektivt. Begynd at strømline dine fakturaer, betalinger og regnskaber i dag!

Gå til SumUp