Ordbog
Debitoors Regnskabsordbog
Revisor

Revisor - Hvad er en revisor?

En revisor arbejder med regnskaber, og har som formål at kontrollere regnskaber, men kan også hjælpe med økonomisk rådgivning.

Selvom du har et regnskabsprogram erstatter programmet ikke en revisor. Få styr på dit regnskab med Debitoor regnskabsprogram og giv din revisor adgang. Prøv gratis i 7 dage.

Revisorer hjælper ofte med at lave revision, gennemse regnskaber eller at vurdere aktiver.

Skal jeg have en revisor?

Om du er forpligtet til at have en revisor afhænger af, hvilken virksomhedsform din virksomhed har. Her er en liste over virksomhedsformerne, og om man er forpligtet til at have en revisor eller ej.

Enkeltmandsvirksomhed: I en enkeltmandsvirksomhed er du ikke forpligtet til at have en revisor tilknyttet, men hvis du er usikker på bogføring, er det en god idé at have en revisor.

Anpartsselskab: I et anpartsselskab er du som udgangspunkt ikke forpligtet til at have en revisor tilknyttet. Det er du kun, hvis virksomheden opfylder 2 ud af 3 faktorer eller mere: mere end 12 fuldtidsansatte i gennemsnit, en balancesum på over 4 mio. kr. og en nettoomsætning på over 8 mio. kr. Hvis du bringer aktiver med ind i firmaet, skal disse vurderes af en revisor.

Aktieselskab: I et aktieselskab er du som udgangspunkt ikke forpligtet til at have en revisor tilknyttet. Det er du kun, hvis virksomheden opfylder 2 ud af 3 faktorer eller mere : mere end 12 fuldtidsansatte i gennemsnit, en balancesum på over 4 mio. kr.,og en nettoomsætning på over 8 mio. kr. Hvis du bringer aktiver med ind i firmaet, skal disse vurderes af en revisor.

Interessentskab: I et interessentskab er du ikke forpligtet til at have en revisor tilknyttet, men hvis du er usikker på bogføring, er det en god idé at have en revisor.

Iværksætterselskab: I et iværksætterselskab er du ikke forpligtet til at have en revisor tilknyttet. Det er du kun, hvis virksomheden opfylder 2 ud af 3 faktorer eller mere faktorer: mere end 12 fuldtidsansatte i gennemsnit, en balancesum på over 4 mio. kr., og en nettoomsætning på over 8 mio. kr. Hvis du bringer aktiver med ind i firmaet, skal disse vurderes af en revisor. Denne virksomhedsform vil fra 15. oktober 2021 ikke længere være mulig at stifte.

Personlig ejet mindre virksomhed: I en personlig ejet mindre virksomhed er du ikke forpligtet til at have en revisor tilknyttet. Du kan dog vælge at benytte dig af en revisor, men man kan diskutere, om det kan betale sig at hyre en revior, når virksomheden omsætter for under 50.000 kr.

Hvad er forskellen på en revisor og en bogholder?

Selvom revisorer og bogholdere begge beskæftiger sig med økonomi, har de forskellige arbejdsopgaver. En bogholder arbejder i virksomhedens bogholderi. Her varetager personen opgaver, såsom at udbetale løn, betale skat og holde styr på virksomhedens indtægter og udgifter. Revisoren bliver oftest kontaktet, når årsrapporten skal revideres og godkendes, og når virksomheden har brug for økonomisk rådgivning, eksempelvis i forbindelse med skat.

Er der flere typer revisorer?

Der findes to typer revisorer: en statsregistreret revisor (revisorkandidat) og en registreret revisor.

  • Statsregistreret revisor: En statsregistreret revisor har en kandidatuddannelse i revision, som tager 4 år.
  • Registreret revisor: En registreret revisor har grundforløbet i revision, som tager 2 år.

Både statsregistreret revisor og registreret revisor er underlagt den samme revisorlovgivning, og den samme lovgivning indenfor dokumentation og kvalitetskontrol.

Forskellen på de to typer revisorer er, at det kun er en statsregistreret revisor der kan revidere banker og kreditinsitutters regnskab. Derudover er der andre situationer, hvor det kun er en statsregistreret revisor, der må lave arbejdet.

Uddannelsen som registreret revisor er blevet nedlagt, da forskellen på de to uddannelser er så lille, at det ikke giver mening at tilbyde begge uddannelser. Det betyder,at der vil være færre og færre registrerede revisorer i fremtiden. Du skal dog ikke tøve med at bruge en registreret revisor, da de sagtens kan bruges i en masse tilfælde.

Noget du skal være opmærksom på er, at revisor ikke er en beskyttet titel, hvilket betyder, at alle kan kalde sig revisor. Derfor er det vigtigt, at du tjekker op på de forskellige revisorer, inden du vælger.

Debitoor og revisor

Med Debitoor regnskabsprogram kan din revisor få adgang til dine regnskaber. Prøv det gratis i 7 dage, og få et bedre overblik over din økonomi. Vi har en liste med revisorer, som du trygt kan bruge, og invitere til at få adgang til din Debitoor profil.

Log in

Debitoor er nu SumUp!

Debitoor-applikationen er lukket ned, men hvis du leder efter et alt-i-én-faktureringsprogram, kan SumUp tilbyde alt, hvad du skal bruge. SumUp er mere end blot et faktureringsprogram. Vi tilbyder en række integrerede værktøjer, der hjælper dig med at drive din virksomhed nemt og effektivt. Begynd at strømline dine fakturaer, betalinger og regnskaber i dag!

Gå til SumUp