Alle opslag

Hvad vil en 'no deal Brexit' betyde for EU-virksomheder?

Det nye år nærmer sig med hastige skridt, og indtil videre er der ikke indgået en aftale mellem EU og Storbritannien. Hvis der ikke er indgået en aftale ved årsskiftet, så vil Storbritannien forlade EU den 1. januar 2021.

Et billede af Storbritannien der forlader EU efter hårdt brexit

Vi har før skrevet en artikel om, hvordan Brexit kan få konsekvenser for Danmark tilbage i februar, men i denne artikel vil jeg forklare, hvad det betyder for EU virksomheder i forhold til UK kunder, import, eksport og moms.

Hvad sker der nu med Brexit?

Storbritannien forlod EU i januar 2020 og indgik der i en overgangsperiode indtil 1.januar 2021. Begge sider af aftalen prøver i skrivende stund at indgå en aftale, der skal gælde fra januar og fremover.

Forhandlingerne indeholder en lang række emner, men det er mest emnerne handel, statsstøtte, fri bevægelse og grænseudfordringer. Der er særligt udfordringer med grænserne mellem Nordirland og Irland, der trækker ud. I de seneste mange måneder har forhandlingerne fundet sted, men her midt i november er der endnu ikke indgået nogen aftale annonceret.

Hvis der ikke er indgået en aftale ved slutningen af 2020, så skal Storbritannien forlade EU ved et såkaldt 'Hard (no exit) Brexit'.

Hvad skal EU virksomheder gøre for at forberede sig på et no-deal Brexit?

Det bliver mere og mere sandsynligt, at der ikke kommer til at blive indgået en samtale inden udgangen af året. Derfor bør virksomheder, der er beliggende i EU, og som handler med Storbritannien, begynde at forberede sig på hvad det kan betyde for 2021 og fremover.

Når Storbritannien forlader EU, vil der blive indsat told til al import/eksport ind og ud af Storbritannien. Derfor kan det være en god ide at forberede sig på, at der fra starten af 2021 vil være forsinkelser på varer ind og ud af landet.

Din EU virksomhed vil blive påvirket af Brexit hvis:

  • Din virksomhed køber varer eller ydelser fra Storbritannien
  • Din virksomhed sælger varer eller ydelser til Storbritannien
  • Din virksomhed fragter varer gennem/via Storbritannien

Du vil nu få en række ting, du kan gøre for at forberede på et no-deal Brexit. Overblikket vil primært være for virksomheder, der er lokaliseret i Danmark. Dog vil vi altid råde til at rådføre dig med de danske myndigheder for de nyeste informationer.

Få et EORI nummer

Hvis du vil importere og eksportere til Storbritannien fra 2021, har din virksomhed brug for et EORI-nummer (Economic Operator Registration Identification). Dette er påkrævet for enhver eksport og import til lande, der ikke er medlem af EU.

Du kan få et EORI-nummer hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk.

Registrering hos Skattestyrelsen

Hvis din virksomhed importerer eller eksporterer varer fra Storbritannien, er du nødt til at få din virksomhed registreret hos Skattestyrelsen, for at det fremover stadig er muligt at deklarerede importen og eksporten.

Derudover har du muligvis også brug for et import eller eksport licens, hvis du handler med visse varer. Her vil jeg råde dig til at kontakte Skattestyrelsen for at forhøre dig nærmere - eller tjekke Skat's hjemmeside.

Hvis du har brug for informationer fra et andet EU land, kan du finde den nationale hjemmeside på EU komissionens hjemmeside.

Vælg hvordan du vil indsende varedeklarationer

Siden Storbritannien ikke længere vil være en del af toldunionen, vil al gods der går mellem EU og Storbritannien skulle igennem tolden. Du vil blive nødt til at skulle lave en deklaration for al eksport til Storbritannien.

At lave deklarationer kan være kompliceret, så hvis du har nok viden omkring, hvordan du gør det, kan du gøre det selv, men hvis ikke så vil vi råde dig til at få nogen til at gøre det for dig.

Hvis din virksomhed ikke er oprettet i Storbritannien, vil du få brug for en handelspartner fra Storbritannien, der skal hjælpe med deklarationen. Varedeklarationen skal være indgivet inden, at godset forlader afsendelsen.

Debitoor og fakturering fra EU og Brexit

Tjek op på om du kan bruge forenklede toldprocesser

Det kan være, at du kan bruge en mere simpel toldproces i forbindelse med deklarationer eller transit procedurer. Det kommer helt an på, hvilke varer du kommer til at importere/eksportere, hvor din virksomhed er oprettet, din virksomheds økonomiske situation og de licenser din virksomhed har.

Du kan finde ud af, om det netop er din virksomhed, der kan gøre brug af forenklede toldprocedurer på Skat's hjemmeside eller ved at kontakte Skat.

Sagen er nemlig den, at lige nu så bliver varer fra Storbritannien ikke udsat for et toldkontrol, men det vil de blive, når de forlader EU.

Vær forberedt på ekstra gebyrer

Du skal forberede dig på, at der kommer til at komme ekstra gebyrer på al importeret gods. Indgående moms vil også blive aktiveret i forbindelse med toldgebyr. Det er sådan, at al handel uden for EU bliver pålagt moms ved import på 25%, hvilket også vil gøre sig gældende, når Storbritannien forlader EU.

Derfor bør du tage disse ekstraomkostninger med ind i overvejelser, når du sætter dig ned og laver budgettet for 2021.

Kontakt dine forretningspartnere

En god ide er at tage kontakt til alle dine leverandører og andre virksomheder, der er med til at sikre din virksomheds drift og snakke med dem om, hvordan Brexit vil påvirke jeres fremtidige samarbejde. De vil højst sandsynlig skulle bruge forskellige licenser eller deklarationer, så tag kontakt til dem så samarbejdet ikke vil blive påvirket til januar.

Momsbetragninger

En no-deal Brexit vil højst sandsynlig have indflydelse på, hvordan du ordner din moms, hvis du køber eller sælger til Storbritannien.

Momsen har endnu ikke været et centralt emne i forhandlingerne, og derfor ved vi ganske lidt om, hvad det vil have af konsekvenser fra 2021.

Imens vi venter i spænding på flere informationer, kan du tænke over dette:

  • Den omvendte moms vil højst sandsynligt forblive det samme men måske blive ændret, hvis der bliver indgået en aftale
  • Nordirland vil formodentlig have de samme betingelser ift EU moms, men Storbritannien vil ikke have de samme
  • EU virksomheder vil måske skulle betale moms på al import, medmindre der bliver lavet en plan

Opsamling

Brexit kommer til at få en indflydelse på din virksomhed, hvis du sælger, køber eller fragter gennem Storbritannien. Derfor er det en god ide at holde øje med nyhederne, for at se når der kommer nyt i sagen.

Du må lige meget hvad begynde at forholde dig til nogle af de ting, vi har gennemgået, så du kan være forberedt på et no-deal Brexit.

Vi vil fortsat opdateret vores blog med de seneste nyheder, men vi råder dig til også at holde øje på andre kanaler.

Amalie
Skrevet af
den 20. november 2020
Log in

Debitoor er nu SumUp!

Debitoor-applikationen er lukket ned, men hvis du leder efter et alt-i-én-faktureringsprogram, kan SumUp tilbyde alt, hvad du skal bruge. SumUp er mere end blot et faktureringsprogram. Vi tilbyder en række integrerede værktøjer, der hjælper dig med at drive din virksomhed nemt og effektivt. Begynd at strømline dine fakturaer, betalinger og regnskaber i dag!

Gå til SumUp