Det vælter ind med forbedringer i disse uger! I sidste uge kunne vi give den gode nyhed om, at vores udviklere har givet vores mobilapp et nyt og lækkert design. Nu har vi forbedret web appen, hvor du finder alle dine tilbud, så det kommer til at ligne det, du kender fra siden med fakturaer. Måske har du allerede lagt mærke til ændringerne, eller måske har du ikke? Lige meget hvad gennemgår vi ændringerne i denne artikel, så du kan få mest ud af dit online faktureringsprogram.
Hvor finder du de nye filtre?
Dine filtre er heldigvis nemme at finde! Hver gang du går ind på dine tilbud, kan du se hele din liste med tilbud. Ovenover den liste kan du finde sektionen med filtre. Du får dine filtre frem ved at klikke på den blå knap, hvor der står 'Filter'. Herfra kan du vælge, hvilke filtre du vil bruge.
Hvis du før har brugt filtre i forbindelse med dine fakturaer, vil du hurtig indse, at filtrene i tilbud fungerer på præcis samme måde.
Hvilke filtre kan man benytte sig af?
Vi har lanceret seks forskellige filtre, man kan benytte sig af, når man vil søge efter nogle specifikke tilbud. De seks forskellige filtre er:
- Kladder: Tilbud der ikke er blevet færdiggjort
- Godkendt: Tilbud der er blevet færdiggjort men endnu ikke sendt til kunden
- Sendt: Tilbud der er sendt til kunden
- Accepteret: Tilbud der er accepteret af kunden
- Faktureret: Tilbud der er accepteret af kunden, og som er blevet konverteret til en faktura senere hen
- Set: Tilbud der er set af kunden, men som ikke har accepteret tilbuddet endnu
Ud over de seks nye filtre kan du også filtrere dine tilbud efter dato. Ved at filtrere tilbuddene efter dato vil du kunne få væsentlig færre tilbud frem og nemmere danne dig et overblik over tilbuddene for en specifik periode.
Det er vigtigt at påpege, at den dato der bliver filtreret efter, er den dato, hvor tilbuddet er lavet, og altså ikke den dato hvor tilbuddet er gældende til.
Hvordan bruger man filtrene?
Længere oppe forklarede vi, hvordan du kan finde alle seks nye filtre, en det er vigtigt, at du kan bruge dem korrekt. Lige så snart at du har klikket på 'Filter', vil du kunne se filtrene. Hvis du ikke har undersøgt denne funktion før, vil ingen af dine filtre være anvendt.
Aktiver og deaktiver et filter
For at aktivere et filter skal du klikke på den lille boks, der findes til venstre for selve filtret. Når filtret er aktiveret, vil der i den lille boks være et blåt 'korrekt'-tegn. Hvis du klikker på boksen igen, vil filtret blive deaktiveret, og der vil ikke længere være det blå tegn i boksen.
Gem et filter
Hen af vejen vil du måske finde ud af, at du gang på gang benytter dig af et eller flere af de samme filtre. I sådan en situation kan det være rart, hvis du ikke skal aktivere de samme filtre hver gang. Det har vores udviklere heldigvis tænkt over, så det er også muligt at gemme et filter, så det forbliver aktivt gang på gang.
For at gemme et eller flere filtre skal du blot aktivere de filtre, du ønsker at gemme, og så skal du efterfølgende klikke på 'Gem filtre' ude i venstre side.
Arkiver dine tilbud
Endnu en ny funktion i denne opdatering er, at du har muligheden for at arkivere nogle af dine tilbud. Når man arkiverer et tilbud, så ryger tilbuddene væk fra tilbudsoversigten og over i et arkiv. Det betyder ikke, at tilbuddene slettes, men de flyttes blot væk 'bag kulissen', for at du kan få et bedre overblik over, hvilke tilbud du har.
For at arkivere et tilbud skal du finde det tilbud, du ønsker at arkivere. Herefter skal du klikke på de tre prikker og vælge 'Arkiver'. Dit tilbud vil nu ikke være synlig i den liste, du får frem, når du klikker på tilbudsfanen. For at få de arkiverede tilbud frem skal du klikke på 'Vis arkiveret', som du kan finde øverst på tilbudssiden.
Hvordan kan filtrene være med til at optimere ens arbejde?
Hvis du har mange tilbud, ved du også, at det er nemt at miste overblikket, hvilket netop er det, som de nye filtre skal hjælpe med at få tilbage. I stedet for at rulle igennem mange forskellige tilbud, der hver især har forskellige status, er det enormt tidsbesparende at kunne vælge, hvilken type tilbud man vil tage fat i.
Ofte er det sådan med tilbud, at man skal være særlig på over for kunder, der har modtaget et tilbud. De kunder kan du hurtig finde frem til ved at vælge filtrene 'Set' eller 'Sendt' og så efterfølgende følge op på disse kunder.
Ved hurtigt at kunne finde frem til de tilbud, der kræver ekstra opmærksomhed. Hvis du er ekstra opmærksom på tilbud som dem, kan det ende ud i, at dig og din virksomhed får en øget omsætning.
I og med at du formodentlig vil bruge mindre tid på at lave opfølgning på tilbud, kan du bruge mere tid på at finde ud af, hvordan du laver et godt tilbud. Et godt tilbud er nemlig et af de første skridt imod en god handel!