Ordbog
Debitoors Regnskabsordbog
Egenkapital

Egenkapital - Hvad er en egenkapital?

Egenkapitalen er virksomhedens værdier (aktiver) fratrukket virksomhedens gæld (passiver).

Hold styr på aktiverne og passiverne i din virksomhed med Debitoor regnskabsprogram, og få et overblik over din virksomheds økonomi. Prøv at lave din balanceopgørelse nu.

I en virksomhed er der både aktiver og passiver. Aktiver er en genstand af værdi, og et passiv er den kapital, der har finansieret virksomheden. Der er altså både ejendele og gæld i en virksomhed.

For at se, hvad virksomheden har af formue skal virksomheden udarbejde en balanceopgørelse. Her bliver aktiverne og passiverne sat overfor hinanden, så man kan se, om der er balance i regnskabet.

Hvordan finder jeg egenkapitalen?

Kort sagt findes egenkapitalen i en virksomhed ved at have virksomhedens aktiver og trække virksomhedens passiver fra (aktiver - passiver).

Aktiver i en virksomhed kan bl.a. være produktionsmaskiner, kontorinventar, firmabiler, varelager og lignende. Det er med andre ord de genstande af værdi, der er i virksomheden. Passiverne er det, der har finansieret virksomhedens aktiver, og kan derfor være gæld.

Lad os tage et eksempel:

Johansen ApS havde i 2019 aktiver for en værdi af 850.000, der indkluderede 400.000 kr. i biler, 400.000 kr. i maskiner og 50.000 kr. kontorinventar. I forbindelse hertil havde virksomheden stiftet en gæld på 500.000 kr.

Johansen Aps havde i 2019 en egenkapital på: 850.000 - 500.000 kr. = 350.000. De 350.000 kr. var virksomhedens egenkapital.

Lad os tage endnu et eksempel:

Hansen Aps havde i 2018 for 600.000 kr. aktiver, der var fordelt på 200.000 i varelager, 100.000 kr. i maskiner og 300.000 kr. i biler. Virksomheden havde samtidig en gæld på 800.000 kr.

Hansen Aps havde en egenkapital i 2018 på: 600.000 - 800.000 = - 200.000. Virksomheden havde en egenkapital på -200.000 kr. og havde derfor en negativ egenkapital.

Hvad hvis egenkapitalen er negativ?

Der er tale om en negativ egenkapital, hvis der er flere passiver, end der er aktiver, og at forskellen mellem aktiver og passiver er negativ (ligesom set i eksemplet ovenfor med Hansen ApS).

En negativ egenkapital giver udtryk for, at aktiverne i en virksomhed er finansieret mere af fremmedkapital end af kapital, som virksomheden selv har skabt.

Bare fordi at en virksomhed har en negativ egenkapital, betyder det ikke, at virksomheden er ved at gå konkurs. Der kan nemlig være flere grunde til, at egenkapitalen er negativ i det pågældende regnskabsår.

Som udgangspunkt er det ikke en god ting, hvis der er en negativ egenkapital, da det mindsker virksomhedens økonomiske fleksibilitet.

Eksempler på negativ egenkapital

Eksempelvis kan en egenkapital være negativ, hvis der er blevet overført et underskud fra det foregående regnskabsår. Hvor alvorligt dette er afhænger af, om der er tale om et langfristet eller kortfristet lån.

Hvis virksomheden har et langfristet lån, er der større sandsynlighed for, at virksomheden kan virksomheden nå at indfrie lånet hos banken, når den tid kommer.

Hvis der er tale om et kortfristet lån, har virksomheden travlt for at undgå, at en kreditor erklærer gælden for misligholdt gæld.

Den kreditor, som virksomheden skylder penge, kan vælge at indsende en konkurserklæring til Skifteretten, hvis de mener, at gælden har været misligholdt.

Skal min virksomhed lave en egenkapitalopgørelse?

Hvis din virksomhed er i regnskabsklasse A, og hermed er en personlig ejet mindre virksomhed, enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, skal der ikke laves en egenkapitalopgørelse.

Hvis din virksomhed er i regnskabsklasse B, og hermed er et lille aktieselskab, eller et lille anpartsselskab, er der ikke et krav til at lave en egenkapitalopgørelse. Tidligere var dette lovpligtigt, men loven blev ophæver tilbage i 2016.

Derimod hvis din virksomhed er i regnskabsklasse C og D, er der et lovpligtigt krav til egenkapitalopgørelse.

Hvordan laver jeg en egenkapitalopgørelse?

Der findes to måder at udarbejde sin egenkapitalopgørelse på:

  • Den summariske metode: Ved brug af denne metode vises udviklingen fra starten af året til slutningen for de samlede poster i egenkapitalen.
  • Den fuldstændige metode: Ved brug af denne metode vises udviklingen fra starten af året til slutningen for hver enkelt post i egenkapitalen. Hver post, eksempelvis startkapital, skal beskrives.

Det er kun virksomheder i regnskabsklasse B, der må benytte sig af den summariske metode. Virksomheder i regnskabsklasse B, må gerne vælge at bruge den fuldstændige metode, men det er ikke et krav. Virksomheder i regnskabsklasse C og D må derimod ikke benytte sig af den summariske metode, men er forpligtet til at bruge den fuldstændige metode.

Hvis den fuldstændige metode følges, er det vigtigt at hver post bliver beskrevet. Der er overordnet 4 poster, som egenkapital bliver inddelt efter:

  • Startkapitalen: Ved opstart af bestemte virksomheder, skal der kastes en kapital ind, ved opstart af virksomheden. I både aktieselskaber, anpartsselskaber og i iværksætterselskaber er der et kapitalkrav (OBS: Iværksætterselskaber afskaffes 15. oktober 2021).
  • Opskrivninger: Hvis et aktiv får en øget værdi, er der tale om en opskrivning. Det beløb, som aktivet er steget med bliver overført til egenkapitalen.
  • Overført overskud: Hvert år skal virksomheden lave en resultatopgørelse, hvor man her kan se, hvor meget overskud virksomheden har skabt, det pågældende år. Det overskud, eller underskud, bliver ført over til egenkapitalen. Så, hvis der er et overskud, forøges egenkapitalen, og hvis der er et underskud, forringes egenkapitalen.
  • Udbytte: Et udbytte er, når en aktie har givet overskud, og det overskud føres over til egenkapitalen.

Egenkapitalens forrentning

Når der tales om egenkapitalens forrentning, er der tale om den rente, der forekommer på den kapital, som ejeren har kastet i virksomheden. Formålet er at udregne, om det er bedst at investere i egen virksomhed eller at have pengene stående i aktiver eller i banken.

Egenkapitalens forrentning er et af virksomhedens nøgletal, der også bliver forkortet til EKF. For at finde EKF tager man:

Resultat efter renter x 100/ egenkapital

Egenkapital på engelsk

På engelsk hedder egenkapital 'equity' eller 'owners equity', når det fremgår af regnskabet. I daglig tale er det også ofte, at egenkapitalen bliver omtalt som 'own resources'.

Gennemsnitlig egenkapital

Det kan være fordelagtigt at beregne en virksomheds gennemsnitlige egenkapital, da en egenkapital kan svinge år efter år. For at beregne en gennemsnitlig egenkapital, skal der først besluttes hvilke års egenkapital, der skal indgå i den gennemsnitlige beregning.

Alle de udvalgte egenkapitaler lægges sammen, og efterfølgende divideres der med det antal af nøgletal, der er udvalgt. Eksempelvis havde Johansen ApS en egenkapital på 350.000 kr., og de foregående tre år havde virksomheden en egenkapital på: 210.000 kr., 400.000 kr. og 60.000 kr.

Formlen lyder: 350.000 + 210.000 + 400.000 + 60.000 / 4 = 255.000 kr. i gennemsnitlig egenkapital over de fire regnskabsår.

Debitoor og egenkapital

Med Debitoor regnskabsprogram kan du nemt holde styr på din egenkapital. Du kan løbende indtaste dine aktiver, og vælge at skrive købspris, samt aktivets forventede levetid.

På den måde kan du få overblik over dine aktivers værdier. Du har mulighed for løbende at følge med i både resultatopgørelsen, balanceopgørelsen og momsrapporten.

Log in

Debitoor er nu SumUp!

Debitoor-applikationen er lukket ned, men hvis du leder efter et alt-i-én-faktureringsprogram, kan SumUp tilbyde alt, hvad du skal bruge. SumUp er mere end blot et faktureringsprogram. Vi tilbyder en række integrerede værktøjer, der hjælper dig med at drive din virksomhed nemt og effektivt. Begynd at strømline dine fakturaer, betalinger og regnskaber i dag!

Gå til SumUp