Regnskabsår - Hvad er et regnskabsår?
Et regnskabsår dækker over den periode, som en virksomhed aflægger sit regnskab for.
Der er mulighed for at ændre regnskabsåret, så du selv kan bestemme, hvornår der skal aflægges regnskab. For at være klar til at regnskabsåret slutter, kan Debitoor regnskabsprogrammet med fordel bruges til at have regnskabet samlet.
Det eneste krav til et regnskabsår er, at perioden skal være på 12 måneder. De datoer, hvor regnskabsåret starter og slutter kaldes skæringsdatoer. For offentlige virksomheder så kalder man regnskabsåret for finansåret.
Hvor kan skæringsdatoerne for et regnskabsår ligge?
Når en virksomhed skal aflægge regnskab bestemmer virksomheden selv, hvor regnskabsåret ligger. Det ses ofte at regnskabsåret følger kalenderåret, og hermed går fra 1. januar til 31. december. Andre virksomheder kører fra 1. maj til 30. april. Med andre ord: hver virksomheds bestemmer selv, hvordan deres regnskabsår ligger.
Der er dog én enkelt undtagelse, og det er at pengeinstitutter skal følge kalenderåret.
Skal regnskabsåret være det samme år efter år?
Ja, det skal være det samme regnskabsår, altså samme skæringsdatoer, for regnskabet år efter år. Det skal være de samme, da de grundlæggende forudsætninger kræver, at der er konsistens i regnskabet. I mange ældre virksomheder, er der faste traditioner for, hvornår regnskabsåret kører fra og til.
Omlægning af regnskabsår
Der er dog mulighed for at omlægge sit regnskabsår. Der er her visse krav, som virksomheden skal opfylde, hvis de vælger at omlægge regnskabsåret. Det kan somme tider være en ret omfattende proces, og man skal derfor inden omlægningen vurdere, om det kan betale sig.
Man kan læse mere information om omlægning af regnskabsår på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Regnskabsår for selvstændige
Der er mange ting du skal forholde dig til som selvstændig. Du skal holde styr på moms, udgifter og indtægter - altså dit regnskab. Derfor er det også vigtigt, at du har helt styr på, hvornår dit regnskabsår forløber. De fleste selvstændige følger kalenderåret, simpelthen fordi, at det er nemmest at huske.
Hvis du derimod bedre kan lide, at regnskabsåret ligger anderledes forskudt af kalenderåret, så kan du sagtens gøre det.
Regnskabsår i koncerner
Ligesom alle andre virksomheder har koncerner frit valg, når det kommer til, hvornår de vil have deres regnskabsår. For koncerner er der dog et krav om, at alle dele af koncernen skal have samme regnskabsår - altså aflægge deres regnskab samtidig.
Det er altså ikke korrekt bogføring, hvis bogholderiet i den ene afdeling har et regnskabsår, der kører fra 1. januar til 31. december, og et andet bogholderi har et regnskabsår. der kører fra 1. maj til 30. april.