2020 har været et langt år, som mange ønsker snart skal slutte. Heldigvis er der ikke længe til en ny begyndelse, og der skal også ske en ny begyndelse for din fakturering.
Det er nemlig sådan, at du skal ændre dine fakturanumre, således at de ikke gentager sig år efter år.
I denne artikel vil du blive klogere på, hvorfor du skal ændre dine fakturanumre, men også hvordan du gør det i Debitoor faktureringsprogram.
Hvorfor skal man ændre fakturanumre hvert år?
Den danske lovgivning siger, at der ikke må være to fakturanumre, der er ens. Derfor kan du eksempelvis ikke starte 2021 ud med en faktura, der har fakturanummer 1, hvis du også have en faktura fra 2020, der havde fakturanummer 1.
Derfor er det vigtigt, at du ændrer din nummerserie, så du nemt kan holde styr på alle dine fakturaer, og ikke forveksle den ene faktura med den anden.
Hvert regnskabsår har du mulighed for at ændre nummerserien på dine fakturaer, og for mange skifter regnskabsåret også ved årsskiftet. Det er ikke muligt at skifte fakturanumrene midt i regnskabsåret.
For langt de fleste er det en god løsning, hvis fakturanummeret indeholder det pågældende år, da det derfor er nemt at ændre fakturanumrene år efter år ved blot at ændre årstallet. Eksempelvis kan du have en faktura fra i år, der hedder '2020-001', og hvis du fortsætter den nummerering næste år, kan din første faktura i 2021 hedder '2021-001'.
Hvad hvis mine fakturaer allerede indeholder årstallet?
Hvis du allerede har fakturanumre, der starter med årstallet, så er der ingen grund til, at du læser videre i denne artikel - for så fortsætter du bare med det efter nytår og Debitoor ændrer automatisk fra 2020 til 2021.
Jeg bruger ikke årstallet i mine fakturaer
Hvis du ikke bruger årstallet i dine fakturaer, vil vi anbefale dig at gøre det, da det giver et meget nemmere overblik - specielt hvis du har mange fakturaer i løbet af året.
Hvis du allerede har fakturanumre, der starter med årstallet, så er der ingen grund til, at du læser videre i denne artikel - for så fortsætter du bare med det efter nytår og Debitoor ændrer automatisk fra 2020 til 2021. Det er ganske enkelt at ændre i Debitoor, og du skal bare gøre følgende:
- Når du skal oprette din første faktura efter nytår, skal du klikke på 'Fakturaer' ude i venstre side
- Herefter skal du klikke på 'Ny faktura' og så klikke på boksen med 'Fakturanummer'
- Du kan nu redigere, det der står i feltet
Hvordan kan årstallet inkluderes i fakturanummeret?
Efter skridt 3 skal du inkludere årstallet i fakturanummeret, men der er flere måder, du kan gøre det på. Det bedste er dog at holde dig til én måde år efter år, så det er nemt at fortsætte med systemet året efter.
Du kan konkludere årstallet på en af de her måder, eller selv finde din egen:
- 0001-2021
- 2021/0001
- F-2021-0001
Det vigtigste er, at du fortsætter den samme måde hele året igennem, og altså ikke starter med at skrive '0001-2021' og så i marts begynder at skrive '2021/0001'. Bogføringsloven siger nemlig, at der skal være kontinuitet i faktureringen, og det gælder altså også, hvordan fakturanumrene er skrevet på.
Hvilke andre regler gælder der for fakturanumrene?
Vi har fortalt en række forskellige regler, du skal være opmærksom på, når du skal bestemme fakturanumrene for dine fakturaer. Derfor lister vi dem nu op, så du nemmere kan få et overblik over, det der gør sig gældende:
- Hver fakturanummer skal være unik (derfor anbefaler vi, at årstallet indgår i fakturanummeret)
- Der må ikke springes i rækken af fakturanumre. Det vil sige, at du ikke kan gå fra '2021-0017' til '2021-0023' ved den næste faktura
- Du må kun ændre nummerserien i starten af regnskabsåret, når den første faktura laves
- Lige meget hvilken kunde der faktureres til, skal de alle følge den aftale nummerserie
Hvis du sidder nu og har brug for hjælp til at ændre dit fakturanummer, så skriv endelig til os på [email protected] - vi er her for at hjælpe!