Folketinget vedtog den 9. april 2019 at afskaffe virksomhedsformen iværksætterselskab, da selskabsformen ikke har givet erhvervslivet det løft, som man forventede. Det betyder at efter 15. oktober 2021, vil der ikke længere eksistere iværksætterselskaber. OBS: Denne artikel er opdateret 19. maj 2021, da fristen blev udskudt fra 15. april 2021 til 15. oktober 2021 grundet corona.
Samtidig med at iværksætterselskaber afskaffes sænkes kapitalkravet til anpartsselskaber fra 50.000 kr. til 40.000 kr. Kapitalkravet sænkes, da iværksætterselskaber fremover skal omregistreres til et ApS selskab, hvilket nu kræver at virksomheden har 40.000 kr. i kapital.
Hvorfor afskaffes selskabsformen iværksætterselskab?
Afskaffelsen blev en realitet, da der siden oprettelsen af selskabsformen i 2014, har været problemer med svindel. Problemet er opstået, da ejerne i iværksættervirksomheder kun hæfter for den kapital, der er indskudt i virksomheden.
Ved oprettelse af et iværksætterselskab er der et minimumskrav på 1 kr., hvilket betyder at ved konkurs eller tvangsopløsning, hæfter ejeren af virksomheden kun for 1. kr. Man kan indskyde alt fra 1 kr. til 49.999 kr.
Det betyder altså, at hvis der skabes gæld i virksomheden, og virksomheden går konkurs, hæftes der kun for den krone, som blev kastet i selskabet til at starte med. Det er netop den lille hæftelse, som svindlere har draget fordel af, da mange har stiftet et selskab blot for at lade virksomheden tvangsopløse.
Et problem for statskassen og en politisk beslutning
Når en virksomhed tvangsopløses stopper virksomheden med at eksistere, og ejeren hæfter derefter ikke for den gæld, der er i virksomheden. Det har betydet, at svindlere har kunne stifte en masse gæld i virksomheden uden, at det har fået konsekvenser. Siden 2014 har denne type for svindel kostet statskassen over 700 mio. kr.
I 2014 blev virksomhedsformen oprettet, da det var meningen, at det skulle fremme iværksætteri. Dog vurderes det fra Folketingets side, at iværksættere stadig vil oprette virksomheder selvom, at virksomhedsformen ikke længere vil være mulig at oprette. For stadig at give iværksættere en fordel, har man netop sænket kapitalkravet til et anpartsselskab, så man kan stifte det for 40.000 kr.
Hvad gør man, hvis man har et iværksætterselskab?
Ejer man et iværksætterselskab, er det meget vigtigt, at man omlægger sin virksomhed til et anpartsselskab inden 15. oktober 2021, hvis man stadig vil være virksomhedsejer. Vil man ikke være virksomhedsejer længere, skal man blot lukke selskabet ned.
For at omregistrere til et anpartsselskab er der ét vigtigt punkt: kapitalindskud. Som nævnt tidligere har Folketinget sænket kapitalkravet til 40.000 kr. for anpartsselskaber. Det betyder, at alle iværksætterselskaber der nu skal omregistreres, skal kunne samle 40.000 kr. i kapital sammen.
De 40.000 kr. behøver ikke være kontanter, men kan også være aktiver, der bliver vurderet af en revisor. Man skal altså indskyde 40.000 kr. i værdi ind i selskabet. Har man ikke 40.000 kr. i kapital, kan man ikke oprette et anpartsselskab.
Hvad sker der, hvis man ikke når at omlægge sin virksomhed?
Hvis man som iværksætter selskab ikke formår at omlægge virksomheden til værende et anpartsselskab, så vil iværksætterselskabet i stedet blive tvangsopløst. Når en virksomhed bliver tvangsopløst, så vil virksomheden ikke længere eksistere juridisk.
Når en virksomhed ikke eksistere juridisk, så kan der heller ikke være aktiviteter i virksomheden. Det betyder, at hvis du har et iværksætterselskab, som du endnu ikke har fået omlagt inden 15. oktober 2021, så vil du efter den dato ikke kunne have nogle aktiviteter i den virksomhed.
Hvordan omregistreres et iværksætterselskab til et anpartsselskab?
Selve processen, med at omregistrere et iværksætterselskab til et anpartsselskab, er i sig selv ikke en svær opgave. Det meste kan du stå for selv, men der skal en revisor ind over på et tidspunkt. Vi har delt processen op i 3 dele: Kapital, generalforsamling og erklæring.
- Virksomheden skal have skrabet en kapital på 40.000 kr. sammen inden oplægningen kan finde sted
- Virksomheden skal afholde en generalforsamling, hvor det vedtages om omregistreringen skal finde sted eller ej. Hvis du er en lille virksomhed, med dig selv som eneste ansat, kan det lyde fjollet, men det er lovpligtigt alligevel. Du skal derfor sætte dig ned, med dig selv, og godkende omregistreringen. Når erklæringen er godkendt, skal det skrives ind i selskabets vedtægter, og hermed skal virksomhedens navn også ændres til ApS.
- Der skal derefter skrives en erklæring om, at virksomheden har en kapital på 40.000 kr. Det er en godkendt revisor, som skal godkende, at der er den nødvendige kapital i virksomheden
Hvis denne proces virker for besværlig eller overvældende, kan du altid kontakte en revisor, som vil hjælpe med omlægningen fra start til slut.
