Vi har et mål om hele tiden at forbedre programmet på baggrund af den feedback, vi får fra vores brugere, og de behov de ønsker at få opfyldt. Derfor er vi spændte på at dele den nyeste design opdatering i Debitoor: vi har lavet en ny mørk baggrund for funktionsoversigten i venstre side.
Ændringen påvirker ikke, hvordan menuen fungerer, eller hvilke funktioner du har adgang til. Det er ren og skær en æstetisk opdatering, som vores designere har brugt tid på at udvikle og teste.
Lad os tage et nærmere kig på ændringen, og hvordan den spiller sammen med nogle af de andre opdateringer, der er kommet over i dit regnskabsprogram over den seneste tid.
Opdateringen set fra en designers øjne
Du undrer dig måske over, hvorfor vi har valgt at ændre farven til en mørkere frem for den lyse, der var før. Det er en relativ lille forandring, og vi har snakket med vores UX Lead Designer, Hugo Corzo, som har stået for ændringen. Han har delt sine tanker omkring det nye design.
Først og fremmest så giver den nye farve en klar adskillelse mellem funktions oversigten og den side, du kigger på. Dette hjælper på at holde fokus på siden du kigger på, og altså ikke på menuen i venstre side.
Du kan altså holde fokus på det du har gang i, lige meget om du er ved at lave en faktura, oprette en udgift eller tjekke momsen. Der var tidligere ikke en klar adskillelse mellem den lyse funktionsoversigt og siden, der var i brug, hvilket kunne forstyrre fokusset.
For det andet så gør det nye design det meget nemmere at se den side, du er i gang med. Netop grundet den mere tydelige adskillelse mellem funktionsoversigten og siden, er det nemmere at se, at alle sider er centreret. Den centrerede opstilling gør det bedre at se på visuelt, når du navigerer rundt i programmet.
Hugo tilføjer også, at de to nævnte grunde gør brugen nemmere, og siderne bliver nemmere at læse end før, hvor der ikke var samme kontrast mellem menuen og siden.
Debitoors kommende opdateringer af desígn og brugbarhed
En af de andre store grunde til denne opdatering er vores dedikation til at holde Debitoor moderne, hvilket indebærer at vi ændre visse dele af programmet. Disse ændringer kan godt virke små, men er et resultat af igangværende forskning angående: brugervenlighed, læsevenlighed, æstetisk fremtoning samt hvad der sker i IT-industrien.
Denne opdate er blot vores næste skridt imod at opdatere programmet del efter del. Du husker måske nogle af de ændringer, vi har lavet for nyligt:
- Et nyt design for kunder og leverandører: vi opdaterede fanen for at gøre siden nemmere at læse, samt for at gøre den en smule mere organiseret, end den var før.
- Forbedret rapport design: balanceopgørelsen og resultatopgørelsen fik en lille overhaling, og nu er der tilkoblet flere funktioner til de to rapporter, der forbedrer brugen heraf.
- Flytte funktionsoversigten til venstre side: denne flytning forbedrede udnyttelsen af skærmen på kryds af enheder, og gav dig et bedre overblik over dine fakturaer og dit regnskab
- Lille ændring i baggrund: ændringen er så lille, at du måske ikke har bemærket det, men vi har ændret baggrundsfarven fra hvid til en svag grå farve.
Alle disse ændringer bidrager til vores mål imod et mere moderne design uden at påvirke måden, hvorpå du benytter programmet. Ingen af de ændringer vi har nævnt, påvirker den måde du arbejder med de funktioner, du er kommet til at elske i din Debitoor konto.